Er det svært at få ørenlyd i dit køkken eller spisestue? Føler du dig helt udmattet efter du har haft gæster til middag? Årsagen kan meget vel være dårlig akustik, som er et udbredt problem i mange danske hjem. Hvordan du løser det, kan du læse her.

akustikv_g

Hvad skyldes dårlig akustik?

Dårlig akustik gør det svært at høre hvad sidemanden siger under middagen, og giver en følelse af, at der er meget baggrundsstøj eller at det ”runger” i lokalet. Ofte hæver man stemmen for at kompensere for støjen, hvilket kun forstærker problemet.

Dårlig akustik skyldes en lang efterklangstid, hvilket de fleste kender som, at det runger. Effekten kommer af, at lyden kastes tilbage fra vægge og lofter, uden at den dæmpes undervejs. Dårlig akustik forekommer ofte i køkkener og stuer, hvor den skyldes en kombination af de mange store og ofte glatte flader på vægge, lofter og borde samt den minimalistisk indretningsstil, som kendetegner mange danske hjem.

Efterklangstiden er den tid det tager for lyden at falde med 60 dB efter den oprindelige lyd er stoppet. Det drejer sig typisk ikke om mange sekunder, men har alligevel stor betydning. I et klasseværelse må efterklangstiden maksimalt være 0,6 sekunder, mens den i daginstitutioner og SFO’er maksimalt må være 0,4 sekunder. Dårlig akustik hæmmer børns indlæring, fordi det er svært at følge med i, hvad der bliver sagt. Den dårlige akustik er også medvirkende til stress og dårlig trivsel. Det samme gælder i dit hjem, hvor akustikken er en væsentlig del af dit hus’ indeklima og hvordan dine rum opleves.

Hvad kan man gøre ved dårlig akustik?

Inden montering skal træbeton pladerne akklimatiseres, så de er tilpasset den rumtemperatur og fugtighed, som er i rummet, hvor de skal monteres. Det gøres ved at pladerne ”pindes op”, hvilket vil sige, at de lægges i lag med tynde pinde imellem hvert lag. Træbeton bør akklimatiseres i mindst 12 dage inden montering.

Herefter monteres de direkte på forskalling af træ eller stål med skruer, som skrues direkte i både plader og forskallingen. Skruer af samme mærke som træbeton pladerne skal typisk anvendes for at garantien ikke bortfalder. Skruerne monteres 25 mm fra kanterne og med 60 cm afstand hele vejen rundt langs pladernes kanter. Træbeton er nemt at arbejde med, og kan skæres til med en almindelig sav.

lysfin

En anden type akustiklofter er akustikpaneler med trælameller. Mens træbeton er lyse og anonyme plader, har akustikpaneler et mere markant og moderne udseende, som kan bidrage til indretningen. Akustikpaneler er opbygget af lange stave på en tyk akustik filtdug, der absorberer lyde, og kan monteres på både vægge og lofter.

DSC_1426-2-1024x674_1

Ligesom træbeton, skal akustikpaneler akklimatisere i op til 2 uger inden montering. Akustikpaneler monteres direkte på underlaget ved, at de punktlimes og skrues fast med indfarvede, sorte skurer, som skrues gennem dugen imellem lamellerne og på den måde skjules. Der bruges 15 skruer per akustikpanel.

En tredje løsning, som dog oftest anvendes i institutioner, er akustikplader, som er opbygget af stenuld, der er beklædt med et lyst og lydabsorberende stof i fleece. De bløde plader monteres i skinnesystemer, som nedhænges fra loftet i stropper. Minimum nedstropningshøjden varierer for de forskellige typer lofter, men går fra helt ned til 2 centimeter for nogle typer og op til næsten 60 centimeter. Skinnesystemet som nedhænges fra loftet gør det muligt at skjule ventilationskanaler, el-installationer og lignende bag loftet, og efterfølgende få adgang til dem, da pladerne nemt kan løftes ud af skinnesystemet.

Uanset om du vil have et anonymt akustikloft i træbeton, et moderne loft med lameller eller et funktionelt loft, der giver nem adgang til installationer over loftet, så finder du dem her på BygMax. Vi har både loftpanelerskruer, forskalling og alt værktøj til monteringen, så du kan bestille det hele samlet og få leveret til din adresse på få dage. Så bliver det ikke nemmere at få skabt ørenlyd og bedre akustik i dit hjem.

 

God arbejdslyst!