Når det kommer til stål, kan det være svært at finde rundt i stålkvaliteter, overfladebehandlinger og forkortelser, men det er godt at vide, når du skal købe stålplader, skruer og lignende produkter i stål. Derfor har vi samlet alt, som du bør vide om stål, i ét overskueligt blogindlæg.

Stål – Kvaliteter og kendetegn

Tænker du nogensinde ”hvad er forskellen på varmvalset stål og koldvalset stål?” eller har du undret dig over lignende spørgsmål omkring forskellige stålkvaliteter eller om overfladebehandlinger som forzinkning eller galvanisering? Så er der god sandsynlighed for, at du kan få besvaret din undren her. Nedenfor kan du nemlig læse om varm- og koldvalsning af stål, om forzinkning og galvanisering og om rustfrit og syrefast stål. Så er du godt klædt på, når du skal købe stålplader, beslag, skruer , søm og andre produkter i stål.

Valsning af stål: forskellen på varmvalset og koldvalset stål

Når man fremstiller stål, støbes det i første omgang i tykke såkaldte ”slabs”, som er tykke plader, der skal bruges til videre forarbejdning. Mens disse slabs stadig er varme, køres de igennem stålvalser, der er kraftige ruller, som ruller det varme stål ud i tyndere plader eller til coils, hvilket er en lang sammenrullet stålplade. Det man får ud af forarbejdningen af de varme slabs, kaldes varmvalset stål, og udtrykket refererer på den måde til stålets temperatur, når det presses gennem valserne for at få den ønskede tykkelse.

På samme manér får koldvalset sit navn ved, at det er valset i kold tilstand. Koldvalset stål produceres ud af stål, som i første omgang er varmvalset til én tykkelse, men efterfølgende er blevet afrenset og valset videre til en tyndere dimension. Koldvalset stål giver finere tolerancer i størrelsen og rethed samt en pænere overfladefinish, fordi stålet ikke ændrer temperatur efter valsningen. Da koldvalset stål kræver mere bearbejdning end varmvalset stål, så er koldvalset stål typisk også dyrere.

Varmvalset og koldvalset stål egner sig generelt til samme formål, og bør begge overfladebehandles med eksempelvis maling, hvis det anvendes udendørs. Den store forskel ligger i overfladens finish, der er pænere på koldvalset stål, og i tolerancerne på stålets dimensioner, som er mere præcise ved koldvalset stål.

st_l1

Forzinkning og galvanisering med el og varme

Almindeligt stål kan bruge både ude og inde, men anvendes det udendørs uden at være overfladebehandlet, vil det med ret hurtigt begynde at ruste. Der findes flere forskellige overfladebehandlinger af stål, som modvirker rust, og forlænger levetiden på forskellige stålprodukter fra stålbjælker til træskruer.

En af de mest almindelige overfladebehandlinger, udover maling, er forzinkning eller galvanisering, hvilket grundlæggende er det samme. Forzinkning eller galvanisering er den proces, hvor emner i metal påføres et tyndt lag zink, som beskytter det. Når zink udsættes for vejr og vind, vil det danne mat og grålig overflade. Den patinerede overflade er et lag zinkkarbonat, som kommer af, at zinken danner en kemisk reaktion med ilt, fugt og CO2 fra luften. Det tynde lag zinkkarbonat kan ikke opløses af vand og beskytter metallet, hvilket er baggrunden for, at skruer tagrender og andre ting i zink har en lang holdbarhed.

Forzinkning eller galvanisering kan udføres på to måder, der både har betydning for rustbestandigheden og for prisen.

El-forzinkning eller el-galvanisering er den billigste af de to metoder, og foregår ved, at stålet nedsænkes i et kar, der indeholder en væske med zink i. Der sættes strøm til stålet og herved sætter zinken sig som et tyndt lag på stålet. El-forzinkning eller -galvanisering er giver kun et meget tyndt lag beskyttelse, og derfor bør el-forzinkede skruer og lignende som udgangspunkt kun anvendes indendørs. Skruer og beslag er typisk mærket med forkortelsen FZB, hvis de er el-forzinkede.

Varmgalvanisering er varmforzinkning er den anden type galvanisering. Her nedsænkes stålet i smeltet zink, der har en temperatur på 460 grader celsius. Det giver et tykkere lag zink end ved el-forzinkning og dermed en bedre beskyttelse mod rust. Varmgalvaniseret stål egner dig derfor til brug udendørs, og bruges til rustbeskyttelse af alt fra lygtepæle og autoværn, til beslag og skuer. Varmforzinkning eller varmgalvanisering forkortes VFZ.

I daglig tale omtales el-forzinkning ofte med betegnelsen forzinkning, mens varmgalvanisering oftere omtales som galvanisering. Den store forskel ligger dog ikke i om det kaldes forzinkning eller galvanisering, men om rustebeskyttelsen er udført med el eller med varme, da det har betydning for om stålet egner sig til brug indendørs eller udendørs.

photo-1528918832583-cd56bc35dbc7

Rustfrit og syrefast stål

Mens el-forzinkning og varmgalvanisering er overfladebehandlinger, så er der ikke tale om overfladebehandling, når det kommer til rustfrit og syrefast stål. Her er der i stedet tale om en særlig sammensætning af forskellige grundstoffer i stålet, hvilket gør det modstandsdygtigt over for rust.

Rustfrit stål fremstilles ved at almindeligt stål, som består af jern og kulstof, tilsættes grundstoffet chrom. Tærsklen for hvornår man kan kalde stål for rustfrit er fastsat til et indhold på mindst 12% chrom, og stålet kan derudover være tilsat blandt andet Nikkel, Molybdæn, Mangan og andre grundstoffer med henblik på at give det nogle særlige egenskaber som højere styrke eller bedre svejsbarhed.

Rustfrit stål egner sig til anvendelse udendørs og på steder, hvor stålet udsættes for vand. Rustfrit stål bevarer det fine og blanke udseende, men kan dog ruste, hvis det udsættes for saltholdig luft eller syreholdige væsker. Derfor bør man nær havet og på steder, hvor stålet kan komme i kontakt med syreholdige væsker, bruge syrefast stål. Man anvender ofte betegnelsen A2 i forbindelse med produkter i rustfrit stål.

Når rustfrit stål er tilsat mindst 2% molybdæn, kan det karakteriseres som syrefast. Og ligesom navnet antyder, så kan det tåle at blive udsat for syre og saltholdig luft, hvilket ville få almindeligt rustfrit stål til at ruste. Syrefast stål egner sig derfor til brug udendørs, på havne, både, og på steder, hvor de risikerer at blive udsat for syreholdige væsker og saltholdig luft. Man bruger ofte forkortelsen A4, når der er tale om skruer eller beslag i syrefast stål.

Vælg den rigtige type, når du køber stål, skruer eller beslag

Når du skal købe produkter i stål, uanset om det er stålplader eller træskruer, så er det altså ikke uden betydning om du vælger det ene eller andet. Der er forskel på kvaliteten og de forskellige produkter egner sig til brug på forskellige steder – derfor er det vigtigt, at vælge den rigtige type.

God arbejdslyst!