Selvom man ved at man skal have ny trappe, så kan der være lang vej til at vide netop hvilken type trappe man så skal have. For at hjælpe dig godt på vej, vil denne guide præsentere forskellige trappetyper og hvad du skal være opmærksom på når du skal vælge din nye trappe. Derudover vil vi også hjælpe dig i forhold til montering, tilpasning og vedligeholdelse af din nye trappe.
En trappe er ikke længere bare en trappe
En trappe er i virkeligheden blevet en stor del af indretningen, og er jo også en mere “permanent” del, da man ikke bare lige sådan udskifter trappen, som man kan udskifte spisebord eller sofaen. Der er selvfølgelig mulighed for at ændre udtrykket og udseendet af sin trappe ved at male eller påføre olie på trappen. Man skal dog være opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være et større projekt at skulle ændre på trappen. Derfor er det også vigtigt, at man ved hvad man skal være opmærksom på, og hvilke overvejelser man skal gøre sig inden man vælger sin trappe. En trappe kan være mange ting og kommer i mange forskellige materialer, farver, højder og diameter. Trapper kan være stejle, have smalle eller brede trin og kommer i forskellige former og bøjninger.
Trappen er det vigtige bindeled mellem to eller flere etager, og det er derfor også vigtigt at man vælger lige netop den type trappe som passer til ens specifikke ønsker og behov i forhold til udseende, materialer og funktionalitet. Der findes forskellige trappetyper, som adskiller trapperne fra hinanden. Her får i en gennemgang af de trappetyper som man typisk kigger på, når man skal vælge nye indvendige trapper.
3 forskellige trappeforløb
Der findes generelt set 3 forskellige typer af trapper: ligeløbstrapper, kvart- og halvsvingstrapper og spindel- og vindeltrapper.
I denne guide vil vi dog introducere andre trappetyper. Vi har f.eks. valgt, at adskille kvartsvingstrapper og halvsvingstrappe, og spindeltrappe og vindeltrappe. Det er blevet gjort, da der egentlig er en betydelig forskel, som adskiller dem fra hinanden selvom de er indenfor samme generelle trappetype.
Ligeløbstrapper er trapper, hvor trappens trin "løber lige", uden at dreje undervejs.
Kvartsvingstrapper er trapper, hvor trappen har et enkelt sving og drejer en kvart omgang.
Halvsvingstrapper er trapper, hvor trappen har 2 sving og drejer en halv omgang.
Ved nogle trapper, f.eks. Dolle Cork, kan man vælge om trappen skal være én af de tre nævnte trappe forløb. Andre trapper fås kun som f.eks. ligeløbstrappe, herunder modellerne Dolle Atlanta og Dolle Basel. Ved modellerne Dolle Berlin, Dolle Boston og Dolle Dallas kan man vælge mellem 2 trappeforløb, nemlig ligeløbstrappe og kvartsvingstrappe.
Andre pladsbesparende og dekorative trapper
- Spindeltrappe: Ved en spindeltrappe sidder trappens trin fast i en søjle i midten. Søjlen i midten fungerer som mægleren. En spindeltrappe kræver ikke så meget plads som eksempelvis en vindeltrappe, da trappens trin er monteret på søjlen og dermed ikke optager meget mere plads en søjlens diameter og længden på trappens trin.
- Vindeltrappe: En vindeltrappe har, modsat en spindeltrappe, ikke en søjle i midten. Ved en vindeltrappe er typisk brug for en del mere plads end spindeltrappen, da der skal være plads til det åbne rum i midten af trappen.
- Centertrapper: Centertrapper er opbygget på en såkaldt “centerlinje”, hvor trappens trin er monteret på. Dette resulterer i en trappe, som har et moderne og slankt design. Dette skaber en masse luft omkring trappen, og trappen syner ikke lige så “tung”, da trinene er monteret på en slank søjle. Centertrapper fås både som ligeløbstrapper og kvartsvingstrapper.
Tre størrelsesforhold som er med til at gøre en trappe mere eller mindre komfortable at gå på:
- Trindybde: På håndværkerfagsprog kaldes det ofte trappens grund, og det er den trædeflade, man anvender, når man nedstiger trappen. En tommelfingerregel siger, at så længe et trin har en grund over 18 cm, så har trappen god komfort. I mange hjem med en hovedtrappe vil man ofte se, at trappetrinene har en større trædeflade end 25 cm.
- Trinstigning: Trinnets stigning indikerer højdeforskellen mellem hvert trin, og Dolle foreskriver, at den ideelle stigningshøjde ligger mellem 18-21 cm. Dog giver en lavere stigning på 18 cm en bedre komfort, end når den er på 21 cm.
- Trappens bredde: Det sidste størrelsesforhold er trappens bredde. Den ideelle trappe er 80-100 cm bred, som er nok til at to personer kan passere hinanden, når den ene person går op og den anden ned.
Valget eller fravalget af et gelænder til trappen
Hvilket gelænder vil man gerne have, og vil man overhovedet have et gelænder? Det er faktisk blevet mere og mere populært, at ikke have noget gelænder til trappen.
Uden gelænder: Det er primært pga. æstetiske årsager, at man vælger at undværre et gelænder. På den måde syner trappen mindre voldsom og giver et moderne og minimaltisk udtryk. Man kan også vælge, at have gelænder på den øverste del af trappen, og undlade et gelænder på den nederste del. På den måde opnår man sikkerheden når man kommer op i højden, men trappen syner mere minimalistk og mindre i størrelse.
Med gelænder: Der er dog nogle, som foretrækker at have et gelænder af forskellige årsager. Den mest hyppige årsag er sikkerheden og gelænderets støttende funktion. Det er særligt hvis man er dårligt gående eller har børn i hjemmet, at man føler nødvendigheden for et gelænder. Dog er det også helt naturligt for mange, at der er et gelænder på trappen. Det øger komforten, og det gør det en del nemmere at bevæge sig op og ned på trappen.
Bemærk: Vær opmærksom på hvilke regler der er at finde i bygningsreglementet, som gør sig gældende i forhold til gelændere, herunder også værn og håndlister.
Udover at disse to trapper er forskellige vedrørende med og uden gelænder, så er der også en anden væsentlig forskel. Trappen længst til venstre er nemlig uden stødtrin, hvorimod den anden trappe er med stødtrin. Stødtrin er de “trin”, som er med til at lukke trappen lodret bagtil. Det vil sige, at der ikke er noget luft mellem trappens trin.
Vedligeholdelse af trapper
Som så mange andre ting, så er der også vedligeholdelse ved at have en trappe. En trappe bliver udsat for lidt af hvert, og hvis trappen er det primære bindende led imellem 2 etager hvor familien opholder sig, så bliver trappen også udsat for en del trafik i løbet af dagen. Er det derimod en trappe til en etage som ikke anvendt jævnligt, så kan vedligeholdesen af trappen minimeres.
- Forebyggelse af knirken: Lad træet til trappen akklimatisere i nogle dage i det rum, som trappen endeligt skal samles og monteres. På den måde tilpasser træet sig fugtigheden den skal monteres i, og det vil udvide sig mindre når der står en endelig trappe. Det er dog vigtigt at huske, at træ er et levende materiale, som altid vil give sig en smule med tiden.
- Eliminering af knirken: Hvis knirken allerede er begyndt, er der som udgangspunkt 3 måder du kan eliminere knirken på: kiler, lister eller skruer. Disse 3 metoder kan anvendes både ved en lukket og åben trappe.
Andre trappetyper - lofttrapper og hemsestiger
Lofttrapper giver adgang til loftrummet, samtidig med at den ikke optager udnødigt plads. Lofttrapper er egenligt en stige som gemmes væk på loftet når lemmen er lukket. Stigen bliver nemlig foldet sammen og bliver hævet op i loftet. Ved at have en lofttrappe, så får man nem adgang til sit loft uden at optage plads.
Kendetegnet ved hemsestiger er, at trappen har en minimal udladning i rummet. Med andre ord, så er hemsestiger den mest pladsbesparende løsning, hvis man sammenligner med de fleste andre trapper. Dette resulterer så også i, at hemstigen ikke har den bedste komfort, da trinnene kan være en del smallere og stigen kan være mere stejl. Man vælger oftest en hemsestige hvis pladsen i rummet er ekstra trang og hvis hemsen ikke er det primære opholdsrum.
Vi håber, at denne guide har gjort dig klogere på dit valg af trappe. God fornøjelse fra os hos BygMax!
Validate your login
Log ind
Opret ny konto