Gipsvægge – fordele og egenskaber

De to største fordele ved gipsvægge er prisen, og hvor nemme de er at montere. Den nemme opsætning og lave pris gør gipsvæggen velegnet til at rive ned igen, hvis boligens rum pludselig skal ændres, hvilket må siges at være betydeligt mere vanskeligt ved en murstensvæg.

Det pap, der eksisterer i gipsen, er et organisk materiale, hvilket selvfølgelig er godt for miljøet, men det giver også gipsvæggen den ulempe, at den i princippet kan blive angrebet af skimmel og råd. Men med en god temperatur om vinteren og regelmæssig udluftning, især efter madlavningen, burde skimmel og råd ikke være et problem for gipsvæggen.

Alt efter hvad du foretrækker, kan gipsvæggens udseende både anses som en fordel eller ulempe. Nogle bryder sig ikke meget om det polerede look, hvor andre foretrækker det. Hvis man ikke bryder sig om gipsvæggens overfalde, er det muligt at dekorere den med indfarvet spartel eller dekorativ maling, der giver væggen en helt anden visuel tekstur. Du kan læse mere om dekorativ maling og indfarvet spartelvores blog, eller køb det lige her.

Endeligt har gipsvæggen også lydabsorberende egenskaber. Selvom den ikke absorberer lyden lige så godt som en murstensvæg, så kan en gipsvæg med isolering mellem to lag gips faktisk sænke lydniveauet med hele 40 decibel.

Hvordan er en gipsvæg bygget op?

Gipsplader består naturligvis af gips, hvor hver side bliver holdt sammen af enten pap eller papir. Gipsplader fås i forskellige størrelser, men de meste gængse størrelser må siges at være enten 1,2 eller 2,4 meter brede og en højde, der varierer mellem 1,8 til 2,7 meter. Ved disse størrelsesdimensioner vil der altså være mere god mulighed for at bygge gipsvægge, der strækker sig helt fra gulv til loft i de fleste boliger. De fleste gipsplader er 1,25 cm tykke, men vælger man en speciel brandgips, vil tykkelsen sikkert være tættere på 1,5 cm.

Stak_af_gips_f_rdig

Hvor egner en gipsvæg sig?

Siden 1960’erne har indervægge af gips været en populær løsning til at opbygge skillevægge. Især har de været populære i parcelhuse med lette ydervægge, der har fungeret som de bærende elementer, som samtidigt har været beklædt med eternit eller træ med en skalmur bagved.

Gipsvæggene kan bruges i de fleste rum, og de er især populære til opdeling af børneværelser, eftersom de nemt kan rives ned igen, når børnene flytter hjemmefra.

Opsætter man en gipsvæg er det vigtigt at forholde sig til hvilken slags gulv, der er i det pågældende rum. Ved gulvbrædder kan man nemlig nemt opleve, at lyd, som fx trampelyde på trægulvet, forplanter sig i gulvet og overføres til den anden side af gipsvæggen til det næste værelse.

Der er få undtagelser, hvor gipsvægge ikke egner sig. Og det er i vådrum. I badeværelser, nogle bryggerser og generelt rum med afløb, forventer man, at der vil være en del fugt, hvilket ikke egner sig med almindelige gipsvægge. Her vil man nemlig blive nødt til at bruge en speciel vådrumsgips samt en vådrumsmembran.

Lang_gips

Opsætning af gipsvæg

  • For at du kan opsætte din gipsvæg er det nødvendigt med enten et metal- eller træskelet. Det traditionelle valg til gipsvæggen har næsten altid været med skillerumslægter af træ. For mange er træ et velkendt materiale, som er nemt at bearbejde, men det har selvfølgelig den ulempe, at i forhold til stål, så er træ et mere levende materiale, der giver sig i forhold til fugt og temperatur.
  • Stål derimod er et ”dødt” materiale sammenlignet med træ, og derfor reagerer det ikke på temperaturer og fugt, ligesom træ gør. Håndværkere har især taget godt imod stålskelettet, og blandt gør-det-selv-folk bliver det også kun mere og mere den gængse tilgang.
  • Til opsætning af gipsvæggen med stålskelet starter man med at klippe bundskinnen til og montere dem til gulvet, dér hvor man ønsker, at gipsvæggen skal placeres. En god tommelfingerregel foreskriver, at man anvender en skrue for hver halve meter.
  • Sæt nu den første stolpe i skinnen på det løse led og drej den, når den sidder korrekt. Skru stolpen i væggen, og gør derefter det samme ved loftet, så du nu har en ramme. Sæt de resterende stolper i, men vær opmærksom på, at afstanden mellem stolperne skal passe til pladerne, således at hvis du bruger en 120 centimeter bred plade, så skal der sidde en stolpe for hver 60 centimeter, og hvis du bruger en 90 centimeter bred plade, skal der være en stolpe for hver 45 centimeter. Vær opmærksom på, at når det første lag gips er blevet monteret, kan det være vanskeligt at finde skelettet igen. Stolperne monteres i gulvskinnen med enten nogle særlige skruer eller en fixertang, og efter du er sikker på, at de står snorlige, kan du roligt montere dem i loftskinnen.
  • Når skelettet er sat op, kan du montere den første gipsplade. For at være sikker på der er nok plads, anbefaler vi, at pladerne er én til halvanden centimeter kortere end loftshøjden. Ved spartelkanter kan det være en ide at skære kanten af på den plade, der sidder mod væggen. Tilpas pladerne ved at skære i gipspladens forside med en hobbykniv, knæk pladen, og skær derefter pappet på bagsiden.
  • Når gipspladerne er færdigskårne, skrues de fast, så de lige er undersænkede, uden at pappet brydes. Skruerne skal sidde langs kanten med 20 centimeters mellemrum, og midt på gipspladen skal afstanden være omkring 30 centimeter.
  • Efter den første gipsvæg er skruet godt fast, kan du fylde den ud med isolering og eventuelle ledninger. Når du monterer den næste gipsplade er det en god ide at skrue skruerne i lidt forskudt, så stålskelettet ikke svækkes, og så du ikke rammer skruerne i den første væg.
  • Nu er din nye gipsvæg færdigmonteret og du kan male og spartle den lige så meget, du vil! Ønsker du et særligt æstetisk udtryk til gipsvæggen, kan vi som tidligere nævnt anbefale indfarvet spartel og dekorativ maling hertil.

FAQ

Kan jeg hænge tunge ting op på en gipsvæg?

Kan gipsvægge være bærende?

Hvilke skruer skal jeg bruge?

Hvor godt isolerer en gipsvæg?

Hvor godt lydisolerer en gipsvæg?

Kan jeg spartle gipsplader?

Hvor stor er en gipsplade?

Hvor meget vejer en gips plade?

Lave priser på alt til gipsvæggen

Hos BygMax kan vi tilbyde et bredt sortiment af byggematerialer, når du skal opsætte dine gipsvægge. Vi har gipsplugs, spartel-produkter og selvfølgelig en masse gipsplader!

Hvis du er interesseret i at modtage stærke tilbud fra BygMax, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her, så sender vi dig ugentligt superskarpe tilbud direkte til din mail! Hvis du desværre har misset denne uges nyhedsbrev, kan du altid gå ind på Ugens hammerslag, hvor vi samler nuværende tilbud.

God arbejdslyst!