Hvad betyder begreber som trykstyrke og u-værdi ved isolering af gulv? få svaret her og se hvordan du udfører gulvisolering korrekt efter gældende forskrifter.

Sådan isolerer du dit gulv

Et fodkoldt hus er ikke rart, men det er et problem som især mange ældre huse har. Et koldt gulv i din bolig kan skyldes flere ting, blandt andet kuldenedfald fra utætte vinduer og døre samt kolde ydervægge. Den største faktor er dog hvor godt dit gulv er isoleret. Derfor er det vigtigt at have styr på isoleringen under gulvet, når du renoverer eller bygger nyt. BygMax giver dig her en guide til gulvisolering, så du kan vælge det rigtige og undgå kolde fødder.

_kia8526---kopi---kopi-reduc

Sådan udføres isolering af gulv

Gulvisolering udføres med plader af ekspanderet polystyren, som i daglig tale ofte bare kaldes flamingo. Flamingopladerne lægges ud ovenpå et lag af sand eller letklinker/leca kugler i to lag, som rettes af med et vaterpas eller en retteskinne. Lagene lægges med forskudte samlinger, så kulde ikke kan sive gennem samlingerne, og i et lag som er så jævnt som muligt, hvilket sikrer en ensartet tykkelse på betonlaget, som støbes ovenpå pladerne. Det er især vigtigt, hvis gulvet er med gulvvarme, da varmen fordeler sig i betonen, og et jævnt betonlag giver derfor en jævn fordeling af varmen. Pladerne skæres til med en flamingoskærer, der bruger varme til at skære gennem pladerne. En almindelig håndsav kan også bruges, men derved opstår der en del løs flamingo fra tilskæringen, og derfor bør du ikke bruge den udendørs, da den løse flamingo hurtigt vil blive spredt.

Inden betondækket støbes udlægges der også en radonspærre. Radonspærren forhindrer opstigende radongasser, som er en radioaktiv gasart, som findes i størstedelen af den danske undergrund og løbende frigives fra jorden, hvorefter den stiger op gennem gulve og ophober sig i boligens rum.

Du kan læse mere om radon her

Langs rummet kanter isoleres der med kantisolering, der er strimler af polystyren, som bryder kuldebroen mellem betondækket og indervæggen. Et korrekt udført gulv er på denne måde fuldstændig omsluttet af isolering. Nedenfor kan du se en tegning af korrekt udført gulvisolering med to Jackon Jackopor 60 og Super EPS 60, der svarer til Sundolitt S60 og Sundolitt C60 Climate. Forskellen på de to typer forklares længere nede i dette indlæg.

Trykstyrke for gulvisolering

Der er stor forskel på om det gulv kun skal bære vægten af familiens børn og voksne i badeværelset køkkenet eller et andet sted inde i huset – eller om det skal bære vægten af familiens stationcar i garagen. Derfor har gulvisoleringen trykstyrke en stor betydning, og det er vigtigt at vælge den korrekte trykstyrke, når du isolerer gulv.

Trykstyrke måles i enheden Pascal, der betegner et givent tryk over 1 kvadratmeter. Pascal er dog en meget lille enhed, og derfor anvendes den typisk i kilo (1000 enheder), når der er tale om trykstyrke for gulve. Enheden forkortes kPa, og vil typisk være en del af produktnavnet. Gulvisoleringspladerne S60 fra Sundolitt har således en trykstyrke på 60 kPA, mens S80 har en trykstyrke på 80 kPA. Isoleringsplader med trykstyrke på 60 eller 80 kPa er egnet til gulve i almindelige boliger, mens plader med højere trykstyrke bør anvendes under terrændæk, der udsættes for større belastning.

Isoleringsevne og u-værdi ved gulvisolering

Isoleringsværdien for gulvisolering opgives i den såkaldte U-værdi, der betegner varmetabet fra en konstruktion. U-værdi måler hvor stor et varmetab der er gennem 1 m2 konstruktion, hvis temperaturforskellen på indvendig og udvendig side er 1 grad. Det kan godt lyde meget teknisk, men det vigtigste er blot at da værdien viser varmetabet gennem konstruktionen, så gælder det om at opnå den lavest mulige u-værdi.

Mens at gulvisolering findes med en række forskellige trykstyrker, så har disse forskellige typer også forskellige varmeledningsevner. Den største forskel findes do mellem de traditionelle hvide isoleringsplader og de grå plader, som har 20% højere isoleringsevne. Hos Sundolitt hedder de Climate mens de hos Jackon hedder Super EPS, og de findes begge med både trykstyrke på 60 eller 80 kPa.

Kravene til gulve, både med og uden gulvvarme er i skrivende stund mindst 300 mm isolering og et maksimalt varmetab eller U-værdi på 10 W/m2K. Dette kan dog blive ændret i 2020, hvor et nyt bygningsrgeglement træder i kraft. For at finde gældende krav til tykkelsen på isoleringen under gulv, kan du se i nedenstående tabel, der viser forskellige typer gulvisolering fra Sundolitt og hvor mange mm isolering, som kræves for at leve op til bygningsreglementets krav til isolering af gulve i almindelige boliger.

Du finder alt hvad du skal bruge til isolering af gulv hos BygMax

Hos os finder du letklinker, rionet, gulvisolering, radonspærre, varmeslanger og meget mere – kort sagt alt hvad du skal bruge for at udføre et solidt og velisoleret gulv.

God arbejdslyst!