De mange forskellige systemer til gulvvarme kan være svære at finde rundt i, og det kan være svært som forbruger at finde ud af hvad man skal vælge. Derfor giver vi dig her en introduktion til de forskellige opbygninger af gulvvarme og præsenterer en række gulvvarmesystemer, som hver især har noget særligt at byde på og egner sig til forskellige behov.

BygMax guide til gulvvarme

Der er mange fordele ved at vælge gulvvarme, og derfor er det noget, som flere og flere boligejere og boligkøbere efterspørger. Mens gulvvarme tidligere altid blev udført i tynde kobberrør, der blev støbt fast i beton, så findes der i dag en lang række forskellige systemer til gulvvarme. De forskellige opbygninger har forskellige fordele og ulemper, og egner sig til forskellige behov. Derfor gælder det om, at finde den type, som passer bedst til dine behov.

gulvvarme2

Vandbaseret eller el-baseret gulvvarme?

Et af de grundlæggende valg, du har, når du skal vælge gulvvarme, er om det skal være vandbaseret eller el-baseret. Vandbaseret gulvvarme er tilkoblet husets centralvarmeanlæg og i nogle tilfælde påmonteret en ekstra cirkulationspumpe, hvis huset både har radiatorer og gulvvarme.

Fordelen ved vandbaseret gulvvarme er, at varmeudgiften er relativt lav, da varmen kommer fra samme varmekilde, som du bruger. Udgiften til varme er selvfølgelig afhængig af, om du har fjernvarme, gas-, olie- eller pillefyr, varmepumpe eller en anden form for varmekilde, og hvor godt isoleret dit hus er.

Ulempen ved vandbaseret gulvvarme er, at det typisk har en stor indbygningshøjde, så når du skal installere vandbaseret gulvvarme, skal du ofte brække gulve op, grave ud, isolere og støbe nye gulve. Der er dog flere systemer, der enten kan monteres på strøer eller oven på eksisterende betongulve. Det kan du læse mere om længere nede.

El-baseret gulvvarme består af måtter med en selvklæbende bagside og tynde varmekabler, som tilsluttes husets elnet. El-baseret gulvvarme findes i tykkelse fra kun nogle få millimeter og det gør det muligt eksempelvis at støbe måtterne fast i et tyndt lag flydespartel og lægge fliser ovenpå.

Fordelen ved el-baseret er, at du ofte kan montere det i forbindelse med, at du skifter fliserne uden at du er nødt til at hæve gulvet så meget, som du ville være nødt til med vandbaseret gulvvarme. Det kan gøre installationen af el-varme både nemt og billigt.

Ulempen ved el-baseret gulvvarme er, at udgiften til den strøm, som gulvvarmen bruger, kan være ret høj. Især hvis gulvvarmen monteres oven på et gulv, som ikke er isoleret, vil de kræve meget strøm at holde gulvet varmt. Prisen for opvarmning af et gulv med el-varme er cirka tre gange så høj, som prisen for opvarmning med vandbaseret gulvvarme. Samtidig må du ikke etablere el-baseret gulvvarme eller andre former for el-varme, hvis din bolig ligger i et område, hvor der er mulighed for tilslutning til gas eller fjernvarme.

gulvvarme3

Betongulv eller gulvvarmeplader?

Tidligere bestod gulvvarme af kobberrør, der blev støbt ind i beton. Man er dog i dag gået helt væk fra kobberrør, og anvender i stedet såkaldte pex-rør, der er fleksible plastrør. De er både billigere, hurtigere at montere og holdere længere end de gamle kobberrør. Samtidig giver de mulighed for at lave konstruktioner til gulvvarme på nye måder, da pex-rør ikke behøver blive støbt ind i beton.

Gulvvarme kan dog sagtens stadig støbes ind i beton, og det giver også den bedste varmefordeling. Varmen fordeler sig nemlig i hele betondækket, som samtidig holder godt på varmen, hvis der åbnes en dør eller luftes ud. Det er den billigste løsning at binde gulvvarmeslangerne fast på armeringsnet, hvis man opbygger gulvet fra bunden og alligevel skal grave ud, isolere og støbe nyt betongulv.

Gulvvarmeslangerne kan dog også monteres i gulvvarmeplader, som der findes flere slags af. Ved gulve over krybekældre er det sjældent muligt at støbe betongulve, men her kan gulvvarmeplader udlægges enten mellem strøerne eller ovenpå dem. kan dog også lægges ovenpå betongulve. Det giver mulighed for at få gulvvarme i rum, hvor det ikke er muligt at støbe slangerne fast ned i betonen.

Opbygningen består af gulvvarmeplader i spånplade, hårdt isoleringsmateriale eller plast, som har særlige riller til gulvvarmeslangerne. Mellem pladerne og slangerne lægges varmefordelingsplader i aluminium, som fordeler varmen mere jævnt under gulvet. Gulvvarmeplader kan bruges under både trægulve, gulvtæpper, vinylgulve og flisegulve, men skal dog altid monteres efter producentens vejledning.

Gulvvarme med gulvvarmeplader har en hurtig reaktionstid, der gør det muligt hurtigt at justere temperaturen og eksempelvis sænke den om natten eller når man ikke er hjemme, og på den måde spare op til 10-15% af energiforbruget.

Smarte systemer til gulvvarme

Der findes en lang række forskellige producenter af både gulvvarme og gulvvarmeplader, og det giver dig som forbruger meget at vælge mellem. Vi har samlet nogle af de forskellige muligheder du kan vælge mellem, når du skal købe gulvvarme.

Uponor Minitec – gulvvarme på kun 15 mm

Uponor Minitec er et vandbaseret gulvvarmesystem, som kan monteres både på træplader og gamle betongulve og har en indbygningshøjde på helt ned til 15 mm. Minitec-systemet består af en gulvvarmeplade med selvklæbende underside, som nemt monteres på et plant og fast underlag, eksempelvis et gammelt betongulv eller 22 mm gulvspånplader.  Gulvvarmerørene monteres herefter i pladen med et klik, hvorefter det hele indstøbes i et lag gulvspartelmasse på omkring 20 mm.

Se Uponor Minitec her

minitec

DEVI varmemåtter - el-baseret gulvvarme

DEVImat kabelmåtter har en indbygningshøjde på kun 3-3,5 mm, og udlægges i den våde beton eller et lag flydespartel lige under gulvoverfladen. Devimat systemet anvendes til såvel komfortopvarming som totalopvarmning. Har du ikke noget imod den ekstra strømregning, så er systemet perfekt til montering i forbindelse med udskiftning af fliser i et badeværelse, køkken, bryggers eller et andet rum.

Se DEVI varmemåtter her

Nordic gulvvarmeplader – fremtidens gulvvarmesystem

Nordic gulvvarmeplader består af isolerende plader med spor til gulvvarmeslanger, der er beklædt med en aluminiumsfolie, som fordeler varmen jævnt. Nordic gulvvarmeplader fås i 19 mm og 25 mm tykkelse med spor, eller som ”knop” plader, hvor slangerne klikkes fast i 33 eller 52 mm. Den indbyggede isolering giver et lavt energiforbrug på relativt lidt plads, og systemet kan kombineres med forskellige styreenheder, eks. Wavin AHC 9000.

Se Nordic gulvvarmeplader her

nordicgulvarme

Wavin AHC 9000 – smart vandbaseret gulvvarme

Wavin AHC er et populært system, der fås til enten 1-2 kredse eller 1-16 kredse, hvilken egner sig til enten renovering af badeværelse og lignende eller til installation i hele huset. De trådløse rumtermostater monteres på væggen og aflæser overfladetemperaturen med en infrarød sensor, og sikrer hele tiden en konstant temperatur. Styreenheden til systemet fås med display og har flere smarte funktion til styring af temperaturen, så du minimerer energiforbruget.

Se Wavin AHC 9000 her

Komplette gulvvarmepakker fra Roth

Roths “Grab and Go” system gør det utrolig let og hurtigt at købe alt til et gulvvarmeanlæg - deraf navnet. Gulvvarmepakken er komplet og indeholder alt, hvad der skal bruges til gulvvarmestyringen. Roth er tysk kvalitet med mange smart løsninger og producerer både gulvvarmeplader, fordelere, shunts, termostater og alt andet til gulvvarmesystemer.

Se gulvvarme fra Roth her

Køb gulvvarme og alt til dit byggeri på ét sted - BygMax.dk

Hos BygMax finder du et stort udvalg af forskellige systemer til gulvvarme, og du har mulighed for at sammensætte et system, der passer perfekt til dine behov.

gulvvarme_uponor