Hvad er komposit terrassebrædder?
Komposit er en bred betegnelse for flere sammensatte materialer, der ofte er både lettere og stærkere end de konventionelle materialer. Når vi taler om komposit terrassebrædder fra Kirkedal, indeholder brædderne 60% træ (poppel), 30% HDPE-plastik og 10% UV-stabilisatorer og farver. Selve blandingsforholdet kan variere fra producent til producent, men fælles for komposit terrassebrædderne er, at de smeltes ned i forme, hvor de støbes og nedkøles. Sammenblandingen af træ og plastik resulterer i et produkt, der ikke kun ligner træ og ser forrygende ud, men også er både stærkt og holdbart – selv i det danske klima!
I samme omgang man laver en komposit terrasse, kan man også få et Kirkedal komposit hegn i samme træstruktur, hvilket passer knivskarpt til komposit terrassebrædderne. Kirkedal komposit hegnet fås både i aluminium-, sort pulverlakerede- eller galvaniserede stolper.
Hvor komposit brædderne fra Kirkedal skiller sig ud fra andre komposit brædder er ved deres SOLID-serie, hvor man kan få massive komposit brædder helt op til 6 meter i længden og med hele to forside struktur/riller.
Fordele ved Kirkedal komposit hegn og terrassebrædder
Der er mange fordele ved at få bygget sin terrasse med komposit terrassebrædder i stedet for almindeligt træ. Eftersom komposit er fremstillet af plastik og træ får det nemlig kvaliteterne fra begge materialer. For eksempel er plastik nemt at bearbejde og forme, så det ligner autentiske træbrædder, uden man får ulemperne, som nogle gange kan medføre ved træprodukter. For eksempel giver komposit terrassebrædder hverken splinter eller angribes af fugt eller råd.
For at give et bedre overblik over de mange andre fordele ved komposit terrasser har vi her samlet et par eksempler:
Miljøbevidste terrassebrædder
Leder man efter det miljøbevidste valg, vil man nok klart foretrække at bruge komposit brædder til terrassen eller havehegnet. Mange komposit terrassebrædder er nemlig fremstillet af genbrugsplast og spildprodukter fra træindustrien. Komposit terrassebrædder er derfor et meget mere miljøbevidst alternativ i forhold til almindelige træprodukter, eftersom der hverken fælles flere træer eller produceres mere plastik for at fremstille komposit brædderne.
Komposit bræddernes lange levetid er også med til at gøre dem til et mere attraktivt valg for den miljøbevidste forbruger. Når brædderne ikke skal udskiftes lige så ofte som almindelige træbrædder, betyder det også, at der ikke produceres lige så mange terrassebrædder, som belaster miljøet.
Holdbarhed
Den måske største fordel ved at bruge komposit brædder til terrassen er deres solide holdbarhed. I det danske klima skal terrassen kunne modstå regn, sne, vind og hagl, og det er ikke altid, at terrasser af træ kan holde mange år i sådanne miljøer. Alt afhængig af miljøet og kvaliteten af håndværket kan en komposit terrasse faktisk holde sig i over dobbelt så lang tid som en terrasse af træ.
Men komposit brædder er ikke kun holdbare over for vind og vejr. Eftersom de ikke er et 100% træprodukt bliver terrassebrædderne heller ikke angrebet af svamp, fugt eller råd, hvilket man må sige, at træ især er særligt sårbar overfor. Dette kan lade sig gøre, fordi kompositbrædder hverken absorberer fugt eller vand.
Lav vedligeholdelse
Ved terrassebrædder med en god holdbarhed hører det sig til, at man selvfølgelig heller ikke skal bruge meget tid eller energi på vedligeholdelsen. Med en komposit terrasse undgår du at male, slibe og give olie til terrassen. Det anbefales dog, at man rengør dem én til to gange årligt. Dette gøres mest af æstetiske årsager, men også for at holde alger væk. Til rengøringen anvendes blot en blød kost med mild sæbe, hvortil vi anbefaler Kirkedal Komposit Rens. Vask godt med vand og anvend aldrig kraftigere rengøringsmidler som eddike- og saltsyre.
Naturligt trælook
Kirkedal komposit terrassebrædderne har et flot og naturligt trælook, men grundet produktionen kan der forekomme farveforskelle. Det ser vi desværre især, når man køber af flere omgange, i stedet for det hele på én gang.
Terrassebræddernes overflade har fået en topcoat, der gør dem mere modstandsdygtige over for snavs og pletter, men ligesom ved så mange andre terrasser betyder det ikke, at terrassebrædderne ikke kan få ridser. Vi anbefaler derfor at placere filtdupper under terrassemøbler og krukker for netop at undgå ridser på terrassen. Skulle man være så uheldig, at man ved et uheld er kommet til at ridse terrassen, så kan det fjernes igen ved hjælp af sandpapir i korn 100.
Kirkedal komposit terrassebrædderne er vendbare planker, så brædderne kan nemt vendes, hvis ridserne skulle blive for omfangsrige.
Komposit terrasse monteringsguide
Monteringen af en komposit terrasse er utrolig nem, og her får du en kort, men grundig gennemgang af, hvordan man monterer en Kirkedal komposit terrasse:
- Først og fremmest anbefaler vi, at man bygger terrassen oven på en ramme af strøer. Dette gør det ikke kun nemmere at montere Kirkedal terrassebrædderne, men også slutbeslagene, kantlisterne, m.m.
- Strøafstanden skal være på 300 mm centerafstand, hvor der skal anvendes 2 strøer per samling i længderetningen.
- Husk! Terrasser bør altid konstrueres, så der er et fald på 5 mm per meter, så regn og slud kan løbe af terrassebrædderne.
- Startbeslagene monteres i strøer for hver 300 mm.
- Hold minimum en afstand på 10 mm til den faste bygningsdel.
- Skub det første komposit bræt ind i startbeslaget og monter clips i hver strø. Skruen skrues let i, så den kun lige har fat i strøen.
- Anvend lange bits TX 15 for at undgå skader i terrassebrædderne. De er specialfremstillede til at skrue clipsne på Kirkedal komposit terrassebrædder.
- Derefter lægger du det næste bræt op til det første bræt, så clipsen passer i noten. Og husk! Brug aldrig værktøj til at slå brædderne sammen!
- Skru terrassebrædderne helt fast, og fortsæt med samme fremgangsmetode ved de næste terrassebrædder.
- Samlingerne i længderetningen bør altid laves over 2 stk strøer. Ved samlinger i længderetningen bør der altid være en afstand på 8 mm mellem terrassebrædderne.
- I begge strøer bør der monteres clips. Samlingerne i terrassebrædderne må ikke deles om én clips. Vær også opmærksom på, at alle terrassebrædderne skal understøttes i begge ender.
- Alle terrassebrædderne skal bores for med et 4 mm bor; både ned i en strø, men også midt på terrassebrættet.
- Montér derefter en skrue som fiksering, så terrassebrædderne bevæger sig ens, og montér så et slutbeslag for hver 300 mm.
- Til afslutningen bruges et terrassebræt, hvor not er afskåret. Kirkedal Solid terrassebrædder er gennemfarvet, så afskæringen vil ikke skabe farveforskelle.
Og så er din flotte komposit terrasse færdig! Vi vil dog lige anbefale at imprægnere terrassen med Kirkedal Imprægnering umiddelbart lige efter monteringen for at opnå det bedst mulige resultat. Ligeledes anbefaler vi, at man anvender rustfri skruer med sort hoved. Rustfrie skruer er lidt blødere end almindelige stålskruer, så vær forsigtig ved monteringen.
Kirkedal komposit hegn
Ønsker man at give komposit terrassen et ekstra designmæssigt løft, så kan man hos Kirkedal også købe et matchende komposit hegn. Hegnet er nemt at sætte op og tilbyder et bredt udvalg af muligheder.
Komposit hegnene fås som aluminium- og galvaniserede stål-profiler, der hver har deres egne kvaliteter.
Aluminium er et stærkt metal, der kun vejer cirka en tredjedel af stål. Aluminiumsprofiler er nemme at arbejde med, har lang holdbarhed og så ruster det ikke.
De galvaniserede profiler er lavet af galvaniseret stål, hvilket betyder, at det er almindeligt stål, som har fået en overfladebehandling og er blevet galvaniseret. Galvaniseringen gør stålet mere modstandsdygtigt over for rust, så vedligeholdelsen ligger på et absolut minimum.

Hvis du er interesseret i, hvordan man monterer et Kirkedal komposit hegn, kan du se en monteringsguide lige her:
Vi håber dette blogindlæg har gjort dig klogere på Kirkedal komposit terrassebrædder, og hvordan man skal montere dem. En komposit terrasse er et byggeprojekt, der egner sig til både amatør- og veteranhandymanden, hvor du altid er sikker på et rigtigt flot slutresultat. God arbejdslyst!
Validate your login
Log ind
Opret ny konto