Måske har du allerede stiftet bekendtskab med LIP og deres mange produkter til vådrumssikring, opsætning af fliser, opretnings af gulve og pudsning af vægge. Hvis ikke, så præsenterer vi dig for de forskellige produkter og hvordan du finder de rigtige LIP produkter til dit projekt her.

LIP bygningsartikler – Alt til vådrum, flisearbejde og puds

Skal du opsætte fliser i forbindelse med renovering af køkken, bad eller andre rum i dit hus, så har du måske allerede stiftet bekendtskab med LIP og deres mange produkter til vådrumssikring, opsætning af fliser, opretnings af gulve og pudsning af vægge. Hvis ikke, så vil vi gerne præsentere dig for de forskellige produkter og hvordan du finder de rigtige LIP produkter til dit projekt.

LIP Bygningsartikler A/S kaldes i daglig tale bare for LIP af murere og erfarne gør-det-selv folk, som er bekendt med virksomhedens produkter. LIP er en 100% danskejet virksomhed, der er grundlagt i 1967 og siden har produceret fliseklæb, fugemasse, gulvspartel og meget mere.

LIP Fliseklæb

LIP Fliseklæb er et produkt, som stort set alle murere og gør-det-selv folk både kender og ofte også har brugt. Når du køber fliseklæb, så er der flere ting at tage stilling til, både typen af klæber og farven er nemlig vigtig. Typisk vil du kunne vælge mellem en normal fliseklæb og en mere fleksibel variant, som fra LIP kaldes Multi Fliseklæb. Det er næsten altid det bedste at købe en fleksibel fliseklæb, da du derved undgår revnede fuger eller fliser, hvis underlaget giver sig. Her er LIP Multi Fliseklæb et godt valg.

Til særlige opgaver, hvor det er nødvendigt at gulvet er gangbart efter kort tid, hvor der skal sætte eller lægges natursten eller hvor vægfliserne skal sidde fast hurtigt, kan LIP hurtighærdende Fliseklæb bruges – men pas på, for hurtighærdende fliseklæb tørrer meget hurtigt, så fliserne eller klinkerne skal sidde rigtigt med det samme!

Selv om fliseklæberen gerne kun skal sidde mellem fliserne og væggen eller gulvet, så er farven alligevel vigtig. Når fliserne opsættes og trykkes fast, kan der komme fliseklæb ud i fugerne og kanterne på fliserne. Bruger du en grå fliseklæb og fuger efterfølgende med hvid fugemasse, så vil du meget let kunne se overskydende fliseklæb, som ikke er fjernet helt. Brug derfor en fliseklæb i samme farve, som du har tænkt dig at fuge med efterfølgende: grå til grå og mørke fuger, og hvid til hvid og lyse fuger.

LIP Fugemasse og Multifuge

LIP Fugemasse fås i mange farver og nuancer. Det giver mange muligheder for at sætte dit præg på flisearbejdet. Du kan vælge en fuge, som falder i ét med fliserne, eller en mørkere eller lysere nuance, der omvendt bryder fladen op og giver et spil, hvor flisernes form træder frem. Farven er en smagssag, men typen af fugemasse, som anvendes, bør være den mest passende til typen af fliser, fugestørrelsen og underlaget.

LIP Fugemasse er velegnet til sugende fliser, både indendørs og udendørs. Fugemassen kan anvendes til fuger med en bredde på op til 5 mm og får en fin og glat overflade. Denne type fugemasse anvendes typisk til fugning af vægfliser, mens der anvendes LIP Klinkefuge til fugning af gulvfliserne. Klinkefugen har en grovere struktur og kan anvendes i fuger på mellem 5 og 20 mm.

Et alternativ til at anvendes én fuge til vægfliser og én til gulvfliser, er at anvende LIP Multifuge til både væg og gulv. Multifugen er en mellemting mellem fugemassen og klinkefugen og kan anvendes i fuger på mellem 2 og 20 mm og bruges både til fugning af både sugende og ikke-sugende fliser og klinker. Mange vælger derfor altid at købe LIP Multifuge til al fugning af fliser og klinker.

I hjørner og andre steder, hvor der kan opstå bevægelse mellem gulv og væg eller hvor forskellige underlag mødes, bør der fuges med LIP Sanitetssilikone. Sanitetsilikonen er ekstra fleksibel og fås i de samme farve som LIP Fugemasse, Klinkefuge og Multifuge.

fugemasse

Vådrumssikring med LIP vådrumssystem

I vådzoner som brusenicher og på gulve i badeværelser og bryggers, skal der udføre vådrumssikring, som sikrer at fugt ikke trænger gennem fliserne og ned i gulvet eller ud i væggene. Vådrumssikringen udføres ved at underlaget først primes for at binde støv og sikre optimal vedhæftning. Herefter opsættes armeringsbånd i hjørner og omkring rørgennemføringer, afløb og ved overgange mellem forskellige materialer. Efterfølgende dækkes alle flader i vådzonen og på gulvet med en vådrumsmembran.

Vådrumsmembran fås både som 1-komponent (LIP VS30) og 2-komponent (LIP vandtætningsbinder + cement). Forskellen er, at 1- komponent ikke tørrer i spanden og kan anvendes ad flere omgange. Membranen rulles eller pensles på, og det er ofte nødvendigt med 2 lag før membranen er helt tæt, uden huller. 2-komponent vådrumsmembran iblandes cement og hærder derfor op i løbet af relativt kort tid efter opblanding. Den trækkes på med en spartel i et 1 mm tyndt og jævnt lag.

Hvad skal du så vælge? Begge vådrumsmembraner er lige gode, men 1-komponent er væsentlig lettere at anvende for den uerfarne, da den kan påføres med pensel eller rulle og ikke tørrer i spanden. Det tager dog lidt længere tid at påføre 1-komponent membran ad 2 omgange, og derfor vælger professionelle typisk at bruge 2-komponent, der af en professionel kan påføres i 1 lag på den samme tid som første lag 1-komponent membran. 2-komponent vådrumsmembran er dog væsentlig sværere at arbejde med, og det kræver derfor noget erfaring med vådrumssikring, for at det kan anbefales at bruge denne.

v_drumsystem

LIP Gulvspartelmasse

Når de gamle fliser er banket af gulvet eller når det nystøbte gulv ikke blev helt så lige, som det burde, så kan gulvspartel rette op på det ujævne gulv og give en jævn og lige overflade at lægge nyt gulv på. Når du køber gulvspartelmasse, så er det vigtigste at holde øje med hvilken lagtykkelse den er beregnet til samt om den er beregnet til udendørs brug, hvis du skal bruge den udendørs. LIP selvnivellerende gulvspartel bruges til opretning, nivellering og finspartling af beton. Spartelmassen røres op med vand og hældes ud på gulvet, hvor den udjævner sig selv. Der kan med fordel anvendes en pigrulle til at fordele tykkere lag spartel med.

Andre produkter fra LIP

Udover fliseklæb, fugemasse, vådrumsmembran og gulvspartel, som er nogle af de mest populære og anvendte produkter fra LIP, så findes der en række andre produkter til forskellige formål. Skal du rette gulve op, spartle vægge, fuge, pudse eller vandskure, så har LIP et produkt, som gør arbejdet nemt og giver et godt og holdbart resultat.

Se alle vores LIP produkter her og prøv forbrugsberegneren, hvis du er i tvivl om hvor meget du skal bruge til dit projekt.