Taget er en af de vigtigste dele af dit hus, både funktionelt og arkitektonisk. Derfor bør du overveje grundigt, hvilken type tag du vil have, hvis du står over for at skifte det gamle tag. Det hjælper vi dig til med denne korte guide til forskellige tagtyper.

Fordele og ulemper ved forskellige tag

Nyt tag er en af de helt store ombygningsprojekter, både tidsmæssigt og prismæssigt. Derfor handler det om at vælge det rigtige tag, når du vælger at skifte det gamle ud. Derfor har vi lavet en kort introduktion af de fordele og ulemper ved forskellige tagtyper.

Tegltag - Klassikeren

Det bliver ikke mere klassisk end med et tegltag. Teglsten er lavet af hårdt brændt ler. Det er et naturmateriale, der er gennemprøvet i flere tusind år og som har været anvendt på huse i Danmark i mange hundrede år. Den klassiske teglsten er rød, men tagsten i tegl produceres i dag i et væld af farver og former.

Fordele:

Teglsten har et naturligt spil fra leret og får en smuk patina, i takt med at taget ældes. Det er også et af det absolut mest holdbare tag, og har typisk en levetid på 50-75 år - og nogle gange meget mere.

Ulemper:

Prisen på teglsten er den største ulempe, da det er en af de dyreste tagtyper.

Se udvalget af tagsten i tegl her

monier_tegltag

Tagplader - bølgeplader i eternit / fibercement

Tagpladerne findes på rigtig mange danske huse, især typehuse fra 1960’erne og ældre huse, som fik nyt tag i denne periode. Tagplader er fremstillet i eternit eller fibercement, der er en blanding af 90% cement og 10% fibre. Tidligere anvendte man asbest som fibre i tagpladerne, men da man i løbet af 1970’erne at asbesten var særdeles sundhedsskadelig, blev brugen af asbest forbudt i Danmark og en række andre lande. I dag er tagplader derfor fremstillet uden brug af asbest.

Fordele:

Tagplader er et økonomisk tag, både fordi materialerne er relativt billige sammenlignet med tagsten, men også fordi arbejdet med at lægge de store plader går hurtigt.

Tagplader fås i forskellige størrelser og farver og kan ofte monteres uden undertag.

Ulemper:

Tagplader har ikke den samme levetid som tagsten, og har en forventet holdbarhed på 30-40 år. Tagplader egner sig ikke arkitektonisk til alle slags huse, men passer fint til typehuse fra 1960’erne, 1970’erne og 80’erne.

Se de mange tagplader her

Tagpap tag

Tagpap har de seneste år gjort et comeback som tagmateriale. Efter en del problemer med vandskader, som skyldtes dårlige materialer og manglende erfaring med lægning i 1960’erne og 1970’erne, blev tagpap nemlig ret upopulært. I dag er materialekvaliteten stærkt forbedret og viden om korrekt lægning og tætning af tag med tagpap har gjort det til en vandtæt og god løsning, der igen er blevet populær.

Fordele:

Den største fordel ved tag i tagpap er, at denne type tag kan lægges på stort set flade tag, hvilket giver nogle anderledes arkitektoniske muligheder. Det er samtidig en økonomisk og tæt løsning, uanset om det er på flade eller skrå tage.

Ulemper:

Tagpap har en kortere levetid end andre tagtyper og den forventede holdbarhed af et tag med tagpap er mellem 20 og 40 år. Herefter kan der dog ofte lægges nyt tagpap ovenpå det gamle.

Se hele udvalget af tagpap her

Ståltag - tagplader i stål

Ståltag har gennem de senere år fået større udbredelse, også på beboelsesejendomme. Det skyldes blandt andet at der er kommet en del nye ståltage i spændende udformninger og farver, eksempelvis typer, som ligner tegltag.

Fordele:

En af fordelene ved ståltag er, at det er meget nemt at montere, og kan monteres oven på de gamle tagplader. Vægten er nemlig lav og det samme er prisen. Holdbarheden er op til 40-50 år.

Ulemper:

En af ulemperne ved ståltagplader er, at nogle typer har en tendens til at larme en del, når det regner. Udseendet har ikke den samme naturlighed som andre tagtyper, og lakken på de fleste typer ståltag vil falme med årene.

Se vores udvalg af Lindab ståltag og Metrotile ståltag

st_ltag