Brædder, planker og lignende er er inddelt i en række sorteringer, der typisk kaldes usorteret, kvinta, seksta og vrag. Hver sorteringsklasse egner sig til forskellige formål, så læs mere her om sorteringer af træ og hvad de forskellige sorteringer anvendes til, inden du handler.

Sorteringer og anvendelse

Usorteret træ (klasse 1-4 / Klasse A1-A4)

Brædder, planker og lignende er er inddelt i en række klasser. Fordi træ er et naturmateriale, er der store variationer i kvaliteten, når man skærer træet op. Derfor inddeles det i forskellige sorteringer, så man er garanteret en hvis kvalitet, når man køber træ – eller ikke betaler ekstra for en bedre kvalitet end hvad man reelt har brug for.

Brædderne sorteres visuelt på baggrund af flere parametre som:

  • Antal, placering og størrelse på knaster.
  • Vækstringenes tykkelse.
  • Bomkantens / vankantens størrelse (læs mere længere nede).
  • Krumning og vindskævhed.
  • Omfanget og arten af revner.
  • Veddets (det indvendige af træets) udseende.
photo-1598806401090-95659210f182

Sorteringsklasserne stammer oprindeligt fra Sverige, hvor man i 1960 vedtog en række sorteringsregler for udvælgelse af træ. Formålet var, at man ville sikre en ensartet kvalitet fra producenterne. Klasserne inddelte træet i 6 sorteringsklasser. Klasse 1-4 kaldtes usorteret, klasse 5 kaldtes kvinta, og klasse 6 kaldtes seksta.

I 1994 blev sorteringsklasserne omdøbt, så de kom til at hedde A1-A4 (usorteret), B (kvinta) og C (seksta). Desuden kom en ny klasse til, som kaldes vrag og fik betegnelsen D.

I år 2000 kom der igen en ny standard, kaldet SS-EN 1611-1 2000, hvor klassen usorteret blev reduceret til to klasser i stedet for fire, og sorteringerne også fik nye betegnelser. På trods af at dette er den nyeste måde at angive brædders kvalitet på, så er betegnelserne ikke særlig udbredt, og du vil derfor oftest se brædderne angivet i henhold til de gamle standarder.

Sorteringer og anvendelse

Usorteret træ (klasse 1-4 / Klasse A1-A4)

Usorteret træ kaldes usorteret, fordi det er en blanding af de fire bedste klasser, som tidligere hed klasse 1-4 (A1-A4 i 1994 sorteringsklasserne). I 2000-standarden reduceres de 4 klasser til to, så reelt er der i dag tale om en blanding af de to bedste sorteringer, kaldet G4-0 og G4-1.

Usorteret træ kaldes også snedkertræ eller forrammetræ, da det anvendes til snedkerarbejde, herunder fremstilling af vinduer møbler og meget andet. Det har meget få knaster, helt skarpe kanter og egner sig derfor godt til snedkerarbejder, hvor træet skal være knastfrit, stærkt og ensartet i udseende.

Kvinta (klasse 5 / Klasse B)

I den oprindelige klassificering fra 1960 kaldtes den 5. bedste klasse for kvinta. I 1994 gik den fra at blive betegnet med tallet 5 til at blive betegnet med bogstavet B, og i 2000 standarden hedder den nu G4-2.

Kvinta sorteringen har lidt flere knaster og overfladiske småfejl, og anvendes til spær og lignende konstruktionsmæssige formål, hvor udseende ikke spiller den store rolle, men hvor garantien for en hvis kvalitet i træet er med til at sikre en stærk konstruktion.

Seksta / udskud (Klasse 6 / klasse C)

Den 6. bedste kvalitet i den oprindelige klassificering kaldtes seksta træ eller udskud, og fik i 1994 betegnelsen C, mens den i 2000 standarden hedder G4-3

Seksta sorteringen har ofte bomkant, en del knaster og fejl, og derfor anvendes det til typisk kun til forskalling og lignende formål, hvor den enkelte brædde ikke har en kritisk rolle i konstruktionen og hvor udseendet er uden betydning. Den ringere sortering betyder samtidig, at prisen er lavere på denne type brædder.

Vrag (Klasse D)

I 1994 kom en ny klasse til, som kaldes vrag og fik betegnelsen D i 1994 standarden, mens den i 2000 standarden bliver betegnet G4-4. 

Der er tale om den ringeste kvalitet, og dermed også den billigste. Grunden den ringe kvalitet med bomkante, mange knaster og fejl, anvendes denne type træ ikke i konstruktioner, men til andre, ofte midlertidige formål, som afskærmning af byggepladser og lignende.

tr_m_l

Andre trævarer, som tagbrædder, beklædningsbrædder og lignende vil sjældent være klassificeret inden for ovennævnte sorteringsklasser, for her har producenten udvalgt brædder som egner sig til det konkrete formål, som træet sælges til.

Fuldkant, bomkant, høvlede og nominelle mål – hvad betyder det?

Fuldkant og bomkant/vankant er to begreber, som du ofte støder på, når det handler om træ og sorteringer. Bomkant eller vankant er skrå kanter ikke-kantskåret træ, Hvor du stadig kan se noget af den naturlige træoverflade, og kaldes derfor også nogle gange for barkkant. Dette ses ikke ved kantskåret træ, der er fuldkantet og har 4 skarpe kanter.

På savværket skæres træet op, og opskæringen er ofte relativt grov og efterlader trævarer, som er har en meget ru overflade og er nødvendigvis er helt målfaste. Derfor høvles mange trævarer for at opnå mere nøjagtige mål. Derfor vil du ofte støde på to forskellige angivelser af mål. Det ene, kaldet nominelle mål, er målene, som træet er savet på. Det andet, kaldet høvlede mål, er de mål, som træet har – eller burde have – efter det er høvlet.

Du vil derfor ofte støde på uhøvlede brædder i tykkelser på 19, 25 og 38 mm, mens høvlede brædder er 22 og 32 mm i tykkelsen. Det samme gælder andre tykkelser og bredden. Skal du bruge træ til forskalling eller andre opgaver, hvor det er vigtigt at brædderne tykkelse er præcist og ensartet, eller at overflade er glat, så bør du vælge høvlet træ.

photo-1588791950338-2cb27a1a9a6f