Aluminiumsplader

Glatte aluminiumsplader i forholdsvist store formater. Vælg mellem 2000x1000 mm, 2500x1250 mm og 3000x1500 mm. (2x1 meter, 2,5x1,25 meter og 3x1,5 meter)

Aluminiumspladerne fås også lakeret i farven hvid RAL9010.

Hvert format findes i mange forskellige tykkelser og anvendelsesmulighederne er mange.

Læs mere

Aluminiumsplader til gode priser på BygMax

Skal du bruge en aluminiumsplade, så er det her du finder den – til markedets bedste pris. Vi har et stort udvalg af plader, både i blank aluminium og hvidlakeret i mange længder, bredder og tykkelser.

Aluminium er et metal, der udvindes fra malmen bauxit, der findes i store mængder i jorden på steder som Australien, Guinea, Jamaica og Brasilien, hvor de største udvindinger af aluminium finder sted. Efter jern, er aluminium det metal, som der udvindes i størst mængde globalt. Aluminiummet udvindes ved, at malmen omdannes til ren aluminiumsoxid, der tilsættes natriumhydroxid, som gør at der udfældes ren aluminiumhydroxid. Af dette udvindes aluminiummet som metal ved hjælp af den såkaldte Hall-Héroult proces, der er en en elektrolyseproces, som foregår i smeltet kryolit ved omkring 1000 grader.

Metallet kan herefter omdannes til mange forskellige produkter, som eksempelvis aluminiumsplader. Aluminium har en meget lav massefylde, hvilket gør materialet både let. Samtidig har det nogle mekaniske egenskaber, som gør det nemt at forarbejde og forme. De to egenskaber har gjort aluminium til et særdeles populært materiale, der anvendes til stort og småt. Aluminiumsplader anvendes til industriel produktion af alt fra sodavandsdåser, pander og gryder til fly og biler.

Aluminium findes, ligesom andre metaller, i forskellige kvaliteter, der afhænger af materialet, som metallerne udgøres af. Vores aluminiumsplader er som udgangspunkt i kvaliteten EN AW-1050A, der er den rene form for aluminium, og også den mest almindeligt anvendte til aluminiumsplader. Denne kvalitet har nemlig gode egenskaber i forhold til bukning og svejsning, og egner sig desuden godt til overfladebehandling som eksempelvis maling.

Du kan anvende aluminiumsplader til mange forskellige formål både udendørs og indvendigt. Det kan være du ønsker en helt særlig udsmykning på dit hus, hvor aluminium både vil egne sig med sin smukke struktur og lave vægt. Det kan for eksempel være gavlbeklædning eller sternbeklædning, som du vil producere selv, for at få et helt unikt resultat. Mange typer skilte produceres også i aluminium, så vil du prøve kræfter med at lave navneskilte eller lignende til dit hus og til venner og familie, så er aluminiumsplade et godt materialevalg til formålet. Måske skal du bruge aluminiumsplade til et helt andet formål – for det lette metal egner sig netop til mange formål.

Du bør dog ikke bruge en standard aluminiumsplade på steder, hvor pladerne kan komme i kontakt med en eller flere af følgende:

  • Alkaliske bygningsmaterialer, eksempelvis frisk beton.
  • Andre metaller som kobber, bly og jern – især vigtigt under fugtige forhold.
  • Uorganisk syre som saltsyre eller svovlsyre.
  • Myresyre, oxalsyre og klorerede opløsningsmidler.
  • Stærkt basiske opløsninger
  • Kviksølv og kviksølvsalte.
  • Vand der indeholder tungmetaller.
  • Fugtige træsorter samt imprægneret træ med kobberholdige salte.

Aluminiumsplader kan ved kontakt med ovenstående materialer oxidere, hvilken er en hvid udfældning i metallets overflade, der svarer til rust på jern. Her er det nødvendigt med aluminiumsplader, som er anosideret, hvilket er en overfladebehandling, der øger korrosionsbestandigheden og giver en smudsafvisende overflade.

Her på BygMax finder du et udvalg af aluminiumsplader, men ikke alle de mange forskellige typer plade, som findes. Skal du bruge en plade som vi ikke har, så vil vi dog gerne skaffe den til dig. Du skal blot udfylde en prisforespørgsel, og vi vender tilbage til dig.