Vinylgulve

Vinylgulve fra blandt andre Everfloor og Migadan i forskellige designs og farver. Vinylgulve kan anvendes mange forskellige steder, men de er specielt velegnet til rum eller områder, hvor gulvet skal være slidstærkt, praktisk og nemt at montere. Derudover kommer vinylgulvene også i forskellige tykkelser og slidlag, som betyder, at vinylgulvene kan bruges både til privat og erhverv. Dette er nærmere beskrevet under de enkelte kategorier og produkter. 

Bemærk: Vinylgulvene leveres i 3 og 4 meters bredde (nogle også 2 meter) og købes i hele løbende meter.

Læs mere

Vinylgulv - slidstærkt og rengøringsvenligt

Der er flere fordele ved vinylgulve. Modsat gulve i træ, som skal lakeres, oliere eller sæbebehandles, så skal vinylgulve ikke vedligeholdes med andet end vand og sæbe, og samtidig er vinylgulvenes overflade utrolig let at rengøre. Vinylgulvets lukkede overflade suger ikke, hvis der spildes på det, og derfor vil selv farvede væsker nemt kunne tørres op, uden at det efterlader grimme pletter.

Et vinylgulv har også en blødere overflade, der gør det mere behageligt at gå på, og som kan medvirke til at skabe en bedre akustik i eksempelvis et køkken, hvor hårde gulvfliser kaster lyden tilbage. Den bløde overflade kan også betrædes med sko med hårde såler, uden at det giver den samme støj som trægulve eller klinker kan give.

Vinylgulve er også et slidstærkt gulv, og vinylgulvets holdbarhed er netop årsagen til at vinylgulve findes i mange virksomheder og institutioner. Her er der ofte en del fodtrafik og gulvene findes ofte steder, hvor den lyddæmpende funktion er med til at sikre arbejdsro.

Vinylgulve fås i utrolig mange forskellige varianter. Foretrækker du et ensfarvet og stilrent gulv, så finder du vinylgulve i beige, grå, sort og mange andre farver. Vil du gerne have alle de gode egenskaber fra vinylen, men udseendet fra et trægulv? Så kan du få vinylgulve med en overflade, der fuldstændig ligner et trægulv. Og her er mange ”trægulve” at vælge imellem. Eller vil du hellere have dit vinylgulv ligner fliser? Så findes der her også et stort antal forskellige typer at vælge mellem.

Og så er der prisen. Et vinylgulv er et billig alternativ til dyrere træ- eller flisegulve, og udover besparelsen på gulvet, kan du også spare håndværkeren, hvis du vælger selv at lægge vinylgulvet, hvilket er væsentligt nemmere end lægning af fliser eller montering af trægulve.

Vinylgulve produceres og leveres som ruller i 3 eller 4 meters bredde, og det er kun muligt at købe vinylgulvet i løbende meter fra disse ruller. Skal du bruge et vinylgulv til et køkken på 4x6 meter, skal du altså købe 6 meter fra en vinylgulv rulle med en bredde på 4 meter eller 8 meter fra en rulle på 3 meter, og lave en samling.

Vinylgulve kan bruges mange steder, men anvendes typisk ikke køkken eller badeværelser, for det er her, at vinylen især kommer til sin ret. Skal du bruge vinyl til badeværelse eller andre vådrum, så skal du sikre dig, at der er tale om en særlig vådrumsvinyl, da du ellers kan risikere vandskade.

Vinylgulve leveres ofte også med mange års garanti. Det vidner om den lange holdbarhed, og at der er tale om et kvalitetsgulv. Vinylgulve er høj kvalitet og holdbarhed til en lav pris.

Hos BygMax finder du et stort udvalg af vinylgulve, både ensfarvede og med udseende som trægulv eller fliser. Skal du have et billigt vinylgulv i god kvalitet, så finder du med sikkerhed et, som falder i din smag her på siden. Gå aldrig glip af et godt tilbud på vinylgulve – tilmeld dig vores nyhedsbrev her.