Dampspærre og tilbehør

Dampspærrefolie og ikke mindst et stort sortiment af special tilbehør som hjælper dig med at sikre en 100% tæt dampspærre.

Læs mere

Dampspærre fra DAFA og andre kendte producenter

En dampspærre er en tynd, damptæt dug, som forhindrer at fugtig luft fra boligen ikke siver ud i konstruktionen, hvor den kan føre til mug, skimmelsvamp eller råd. Dampspærre monteres hovedsageligt over lofter, men også under gulve og i vægge. Under gulve vil dampspærren ofte være en radonspærre, der både fungerer som radonsikring og som fugtspærre.

Kravet om at installere en dampspærre kom ind i anvisningerne i 2009 i kølvandet på flere sager, hvor der var opstået fugt- og rådskader i træspærrene på efterisolerede huse. Det anbefales at der monteres dampspærre på lofter, som er isoleret med mere end 150 mm isolering, uanset hvilken type isolering der er tale om. Har du mindre end 250 mm isolering på loftet, så bør du enten inden du overvejer at investere i en dampspærre eller i forbindelse med montering af dampspærre, overveje at efterisolere dit loft, da der herved er den største gevinst rent varmemæssigt. Samtidig er det lige så vigtigt, at tagrummet er ordentligt isoleret, som det er at der er monteret en tæt dampspærre.

Uanset om du skal lave nyt loft i stuen, efterisolere loftet eller lave nyt tag, så er det vigtigt at både isoleringstykkelse, ventilering af tagrum og en helt tæt dampspærre spiller sammen, hvis du vil have en sund tagkonstruktion.

 

Hvorfor montere en dampspærre?

En gennemsnitlig voksen afgiver 1 til 1 1/2 liter væske i døgnet og vi har derudover daglige aktiviteter, som afgiver lige så meget fugt, eksempelvis madlavning, badning og tørring af vasketøj indenfor. Det får alt sammen luftfugtigheden til at stige i luften i boligen. Fugten vil herfra langsomt sive ud i vægge og lofter, hvis ikke der luftes tilstrækkeligt ud i boligen.

En høj luftfugtighed vil kunne ses på vinduer, hvor den fugten vil kondensere, dvs. blive til vand, på den kølige rude. Varm luft kan nemlig indeholde mere fugt end kold luft, hvilket også er grunden til at duggen falder udenfor om aftenen, når det koldere. Af samme grund er det et stort problem, hvis fugt fra huset trænger ud i konstruktionen, for her vil den ofte kondensere i store mængder mod kolde ydervægge og tagflader. Det kan skabe et meget fugtigt miljø, som danner grobund for skimmelsvamp og råd.

Udover at modvirke svamp og råd i eksempelvis tagkonstruktionen, så har dampspærren også en funktion i forhold til isoleringsevnen. Dampspærren er med til at forhindre varm luft i at slippe ud fra boligen, og en fugtig isolering over loftet har heller ikke nær så god isolering, som en tør isolering.

 

Sådan monterer du en dampspærre?

En dampspærre skal monteres på den varme side af isoleringen. Derved undgår man, at det såkaldte dugpunkt, hvor den varme fugtige luft køles så meget ned, at fugten kondenserer til dug, kommer til at være inde i konstruktionen bag isoleringen. Nogle gange kan det være nødvendigt at lægge dampspærre lidt inde i isoleringen, for at gøre plads til trækning af kabler, og her må dampspærren ikke placeres længere inde end 1/3 af den samlede isoleringstykkelse.

Over lofter fastgøres dampspærren typisk på forskallingsbrædder eller regler, inden den endelige loft- og vægbeklædning monteres. Folien fastgøres med hæfteklammer som anbringes i forlængelse af hinanden på en lige linje med 100 mm afstand. På underlag af stål anvendes dobbeltklæbende tape. Det skal altid sikres, at dampspærren er så grundigt fastgjort, at der ikke opstår skader, når dampspærren udsættes for vindtryk. Samlinger og klammer lukkes helt tæt med dampspærretape.

 

Billig dampspærre og dampspærretape på BygMax

Dampspærrefolie fra DAFA, Würth, SIGA og andre kendte producenter af byggematerialer. Sørg for at dampspærren er tæt med dampspærretape. Omkring aftræk fra emhætter eller ventilator samt i lysninger omkring vinduer, kan det være en fordel af købe specialtilbehør som rørkraver, lysningsfolie og lignende for at sikre en korrekt tætning af dampspærren på disse svære steder.

Hos BygMax finder du alt til dit byggeri til lav pris.