Radonspærre

Radonspærre eller radonmembran samt radonbrønd, manchetter og bånd til rørgennemføringer. Alt du skal bruge til radonsikring af gulve i beboelsesejendomme.

pr. side

12 Varer

Faldende orden
  1. Isola Radonspærre 400, 0,73x25 mtr/rl
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 863,00 DKK
  2. Isola Radonspærre 400, 4x15 mtr/rl
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 2.313,00 DKK
  3. Isola Radonspærre 400, 4x25 mtr/rl
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 3.799,00 DKK
  4. Isola Radon Manchet 50 mm
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 163,00 DKK
  5. Isola Radon Manchet 75 mm
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 215,00 DKK
  6. Isola Radon Manchet 110 mm
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 257,00 DKK
  7. Isola Radon Flexibånd 2x80mm, 10 mtr/rl
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 609,00 DKK
  8. Isola Radon Samlebånd 1x60mm, 25 mtr/rl
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 813,00 DKK
  9. Isola Platon fugemasse 0,3 ltr
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 97,00 DKK
  10. Isola Radon Tætningsmasse 1 ltr
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 585,00 DKK
  11. Rothoblaas Floor Radon 350 radonspærre 2x25 m
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 2.069,00 DKK
  12. Rothoblaas Floor Radon Evo 1200 radonspærre 1x25 m
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 2.699,00 DKK
pr. side

12 Varer

Faldende orden

Radonspærre til gulv

Det er ikke sikkert, du har hørt om radon før, men ikke desto mindre er det noget, som du bør have fokus på, når du renoverer eller bygger nyt. Med en radonspærre eller radonmembran, der er en fugtspærre eller dampspærre, som lægges under gulvet, kan du nemlig nemt holde de sundhedsskadelige radongasser ude.

 

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv og kræftfremkaldende gas, som forekommer i undergrunden de fleste steder i Danmark. Radon kan ikke lugtes eller smages og er først blevet et fokuspunkt i byggeri i slutningen af sidste århundrede, og derfor er mange ældre huse ikke udført med radonspærre.

Gassen frigives langsomt fra undergrunden og stiger op og siver ind gennem gulve og rørgennemføringer i huset på grund af relativt undertryk. Relativt undertryk dannes især ved en kombination af varme og vindforhold om vinteren, og undertrykket er med til at trække radongassen op fra jorden og ind i husets rum, hvor den indåndes af husets beboere. Her kan gassen ophobes, og bliver koncentrationen for høj, kan det medføre en øget risiko for lungekræft. Efter tobaksrygning, er radon den væsentligste enkeltårsag til lungekræft i Danmark, og det anslås, at radon er en medvirkende årsag til omkring 9% af nye kræfttilfælde i Danmark hvert år.

Bor du i et ældre hus i et område, hvor undergrunden indeholder store mængder radon, så er der en risiko for luften i dit hus har for høje koncentrationer af radongas. Huse uden kælder er ofte mest udsatte, da en kælder fungerer som en buffer, og radongassen ophober sig dér i stedet for oppe i huset. Gassen vil dog alligevel ende oppe i stuen, hvis ikke kælderen ventileres.

Koncentrationen af radon måles i enheden becquerel per kubikmeter (bq/m3), der er en teknisk betegnelse for radioaktivt henfald per sekund per kubikmeter. Det væsentlige ved tallet bq/m3 er dog niveauet i din bolig. Når man taler om radonniveau, så arbejder man ud fra tre intervaller: under 100 bq/m3, mellem 100 og 200 bq/m3 og over 200 bq/m3. Niveauet kan måles med en radonmåler, som du enten kan købe selv eller leje hos forskellige specialiserede virksomheder, som også tilbyder at fortage komplet måling af radonniveauet i din bolig for dig.

Er niveauet under 100 bq/m3, så er dit hjem under det niveau, hvor der skal gøres noget, udover at lufte ud med jævne mellemrum, som almindeligvis også gøres for at undgå ophobning af fugt i boligen.

Er niveauet mellem 100 og 200 bq/m3, så bør du forsøge at nedbringe niveauet med enkle og mindre forbedringer. Det kan være at tætne revner og lignende i gulve, tætning af rørgennemføringer, bedre ventilation eller ved at udføre radonsikring ovenpå eksisterende gulv (læs mere om hvordan du gør dette længere nede).

Er niveauet af radon i din bolig over 200 bq/m3, så bør du iværksætte større og mere effektive forbedringer, som skal sænke niveauet. Det kan være grundig lufttætning af kældervægge og gulve, etablering af en fugtspærre med et membransystem eller ved at fjerne det eksisterende gulv, nedlægge en radonspærre og støbe nyt betondæk. Samtidig bør der etableres god udluftning og eventuelt en radonbrønd under betongulvet.

Du kan læse mere om radon på radonguiden.dk, som er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens guide til radon. 

 

Radonsikring med fugtspærre

Der er flere måder at slippe af med radongasserne, hvis du bor i et udsat område. Du kan lufte ud, men udluftningen er dog kun en midlertidig løsning, da koncentrationen af radongasser hurtigt vil stige igen, når vinduerne lukkes. Har du et genvindingsanlæg, så sørg for det er indstillet korrekt og skifter luften tilstrækkeligt hurtigt, men heller ikke for hurtigt, da det vil skabe undertryk og trække ny gas op gennem gulvet lige så hurtigt, som den suges ud.

Når du i dag bygger nyt, er der krav om en radonspærre eller radonmembran under gulvet. Kravet har været en del af bygningsreglementet siden 1998 og gælder alle former for nybyggeri. Der er ligeledes anbefalinger til byggeri, der er opført før 1998, men ved disse bygninger er radonsikring ikke et krav – men stadig en god idé.

En radonspærre er en lufttæt, kraftig plastdug, der forhindrer radongasser i at trænge op gennem gulvet. Samtidig fungerer radonspærren som en fugtspærre, der er med til at forhindre, at der trænger fugt op i gulvet. Prisen for en radonspærre fylder ikke meget i budgettet, når du indkøber byggematerialer til dit projekt, og fordelene ved at montere radonspærre gør det derfor til en god investering, når du bygger om eller lægger nyt gulv.

Radonspærren lægges under gulvet og forhindrer gasserne i at trænge op i boligens rum. Samlinger og rørgennemføringer tætnes med særlig tape og manchetter, så dugen så vidt muligt danner et fuldstændigt tæt lag under husets gulv. Udføres radonsikringen korrekt, vil opstigende radongasser så blive ledt uden om huset.

Radonsikring med radonspærre eller radonmembran kan også suppleres med en radonbrønd. Brønden sættes ned i laget af sand eller leca kugler under gulvets isolering, og føres op gennem huset med 125 mm ventilationsrør til en taghætte i taget. Radonbrønden trykudligner jorden under huset, og lader radongasser passere gennem rørgennemføringer og ud i det fri, i stedet for gennem husets rum.  

Ved radon gælder det generelt, at jo mere du gør for at tætne gulvet, jo bedre indeklima får du.

 

Alternativer til radonsikring med dampspærre som dug

Hos BygMax finder du radonspærre, dampspærre og fugtspærre til gulv samt radonbrønde, manchetter og bånd til samlinger og rørgennemføringer, så du kan udføre radonsikringen helt korrekt og sikre et sundt indeklima i din bolig.

Radonsikring skal monteres under gulvet, og for at få den optimale virkning også foldes ud over soklen inden ydervæggene mures op. Så hvad gør man, hvis man kun renoverer og ikke vil banke betongulvet op, for at lægge en fugtspærre ned under gulvet?

Eksisterende betondæk kan tætnes med samme system, som anvendes til vådrumssikring af badeværelser og bryggers, da de består af en lukket membran, som smøres på betongulvet. Både LIP og Alfix fremstiller 1-komponent tætningsmasser, som kan bruges til denne type radonsikring. Udførelsen foregår på samme måde, som ved etablering af vådrumssikring.