Ytong

Stort udvalg af Ytong porebeton produkter, til indervægge, indvendig isolering og mange andre byggeopgaver.
Læs mere

Ytong

Her på BygMax finder du et stort udvalg af gasbeton og multiplader. Vi har de førende mærker, herunder Ytong, som producerer et bredt sortiment af produkter i porebeton.

Ytong porebeton er et bæredygtigt og velisolerende byggematerialer bestående af sand, kalk og vand. Ytong porebeton har en række egenskaber som opfylder kravene til moderne byggeri: Fremragende isoleringsevne, stabilitet, produceret i et uorganisk materiale, der er ikke-brændbart, og indeklimamærket. Ytongs forskellig plader og blokke samles nemt med Ytong lim, der både fås i en almindelig udgave til arbejde i temperaturer over 5 grader og som en vinter lim, der kan bruges ned til minus 10 grader.

Ytong porebeton er en del af koncernen Xella, som er en verdens førende leverandør af byggematerialer i porebeton og kalksandsten. Xella International har flere kvalitetsmærker under sig, heriblandt Ytong. Koncernen beskæftiger over 6000 medarbejdere og 91 fabrikker i 20 lande og salgskontorer i over 30 lande.

Det store sortiment af isoleringsplader, bærende vægge, skillevægge, overliggere, bjælker, dæk- og tagelementer fra Ytong sikrer, at du kun behøver én leverandør af byggematerialer til hele huset. Og du finder det hele her på siden.

Ytong er specialiseret i massive vægkonstruktioner og fælles for Ytong porebeton er, at den opfylder de moderne krav til bæredygtighed, indeklima, varmeisolering og omkostningseffektive byggematerialer. Ytong porebeton kan både anvendes i kombination med andre materialer til nybyggeri og til renovering.

 

Ytong – Naturlige og miljøvenlige byggematerialer

Grundstofferne til Ytong porebeton og Ytong Multipor er sand, kalk og vand, som alle er helt naturligt forekommende råstoffer, der findes på størstedelen af kloden og er næsten umulige at opbruge. Udvindelse af råstofferne sker sparsomt, således at miljø og naturen ikke påvirkes mere end højst nødvendigt.

Sandet males fint og blandes med de uforarbejdede råstoffer kalk, cement, vand og aluminiumpulver, der er et genbrugsprodukt. De overskydende materialer fra produktionen af porebeton kan genanvendes i produktionen. Grundvandet påvirkes ikke af porebeton produktionen, og det spildevand, der opstår under produktionen, benyttes igen som procesvand.

Aluminium virker som hævemiddel: Hydrogengas danner små jævnt fordelte luftbobler i den porøse porebetonmasse, og giver den karakteristiske fine porestruktur. Efter tørring skæres de halvfaste blokke med et præcist snit ved brug af vanddamp ved 200°C. Når blokkene er tørret, findes der kun varmeisolerende luft i porerne.

Under produktionen af porebeton frigives der ingen skadelige stoffer, hverken til luft, vand eller jord. Da hærdningen foregår med vanddamp, er der kun et sparsomt energiforbrug i produktionen. Opvarmning af dampkedler sker med jordvarme.

Ytong porebeton fremstilles i et lukket kredsløb, der benytter mindre energi end ved fremstilling af lignende byggematerialer. Således bliver eksempelvis 85% af den vanddamp, der benyttes til hærdning genbrugt. Den del, der ikke kan anvendes i denne proces, genopvarmes og indgår igen i produktionskredsløbet.

Fremtidsorienteret og bæredygtigt byggeri har betydning for planlægningen og udførelsen af et byggeri med hensyntagen til miljø.

I det moderne byggeri er det nødvendigt, at de anvendte byggematerialer bidrager til et energieffektivt byggeri, og der er samtidig kommet stor fokus på at byggematerialer er fri for skadelige stoffer. Ytong multiplader, Ytong Energy+ blokke og og Ytong Multipor isoleringsplader er i denne forbindelse de rigtige byggematerialer og fra start miljømæssigt gennemtænkt. Fra udvidning af råstofferne og fremstillingen til anvendelse til fremtidig nedbrydning.

Grundet den stigende interesse for bæredygtige byggematerialer, opfylder Ytongs porebeton og mineralske isoleringsplader miljødeklarationen baseret på den internationale standard ISO 14025. Denne certificeringen bekræfter, at Ytongs produkterne er fri for skadelige stoffer, ikke udleder sundhedsmæssige partikler og gasser, men i stedet er med til at sikre en positiv økobalance.

 

Køb Ytong på BygMax

Du finder Ytongs store udvalg af kvalitetsprodukter i porebeton til faste lave priser her på BygMax.dk. Vi leverer alt til dit byggeri på kun få dage, så bestil i dag, så er du snart i gang med at bygge.