Loftgips

pr. side

3 Varer

Faldende orden
  1. Knauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x2400x12,5 mmKnauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x2400x12,5 mm
    Knauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x2400x12,5 mm
    Lev. omk. tillægges
    Din pris/stk 215,00 DKK
    Fra kun
    107,64 kr/m2
    Køb 48 for 155,00 DKK/stk
  2. Knauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x3000x12,5 mmKnauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x3000x12,5 mm
    Knauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x3000x12,5 mm
    Lev. omk. tillægges
    Din pris/stk 249,00 DKK
    Fra kun
    112,78 kr/m2
    Køb 40 for 203,00 DKK/stk
  3. Knauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x3600x12,5 mmKnauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x3600x12,5 mm
    Knauf Plank loftsplade m/fasformede langkanter 600x3600x12,5 mm
    Lev. omk. tillægges
    Din pris/stk 285,00 DKK
    Fra kun
    110,65 kr/m2
    Køb 48 for 239,00 DKK/stk
pr. side

3 Varer

Faldende orden

Gipsplader til loft

Loft gips er gipsplader, der er særligt egnede til loftbeklædning, men som også kan anvendes til vægge og andre steder, hvor der er høje krav til overflade og gipspladernes planhed. Loft gipsplader egner sig godt til rum, hvor der er stort lysindfald og derfor større krav til overfladen af gipspladerne. Loft gips kan dog også bruges til skillevægge og andre formål, men her vil man ofte bruge almindelige gipsplader, og ikke de finere loft gipsplader. Loft gipspladerne er med en bredde på 60 cm smallere end standard gipsplader, der er 90 cm brede. Det giver en lavere pladevægt og gør dem lettere at arbejde med, hvilket er en stor fordel – især når de skal bruges til loftbeklædning højt oppe.

Sådan monterer du loftgips:

Loftgips monteres på bjælkelag/spær, trælægter, forskalling eller stålprofiler med skruer. Underlaget skal være plant, stabilt og være minimum 45 mm bredt. Typisk monteres på forskallingsbrædder, som er opsat med 30 cm afstand fra midt til midt af hvert bræt. Er underlaget af træ, anses det først for at være tilstrækkeligt stabilt når fugtindholdet er mindre end 12 %.

Ved montering af loft gipsplader anbefales det, at man opsætter gipspladerne med tværmontering. Det betyder, at gipspladerne monteres, så de lange sider går på tværs af underlaget. Montering på denne måde gør, at pladernes korte kanter samles midt på et forskallingsbræt, da loft gips er 240 cm og brædderne er opsat med 30 cm afstand fra midt til midt. Det understøtter samlingen og sikrer dig mod, at loftbeklædningen revner her. Er det imidlertid ikke muligt at foretage tværmontage, skal der bruges pladestål eller opsættes forskalling ved lange samlinger mellem plader.

Der er store fordele i at opsætte pladerne med et pladehejs, da du sparer din ryg og skuldre for store belastninger, og nemt kan udføre arbejdet alene. Du lægger bare gipspladen oven på hejset og kører hejset op under loftet, så gipspladen glider på plads, inden du til sidst skruer den fast.

Når du skruer gipspladerne fast kan du med fordel anvende en gipsskruemaskine. Det er nemlig vigtigt ikke at skrue skruerne for dybt i, da pladernes overflade dermed brydes og fugt vil nemmere kunne trænge ind i pladen. En gipsskruemaskine skruer kun skruen i, så hoved er plant med overfladen. Gipsskruemaskinen anvender gipsskruer på bånd og er gør derfor også arbejdet både lettere og meget hurtigere.

Efter opsætning af loft gipspladerne, spartles samlingerne mellem pladerne og der lægges armeringsbånd i den våde spartel. Armeringsbåndet styrker samlingerne og forhindrer revner mellem pladerne. Enten kan loftbeklædningen spartles, slibes og spartles igen inden der males, eller også kan man spartle og efterfølgende opsætte filt eller lignede på loftet inden der males.

Loft gipsplader opfylder bygningsreglementets krav til klasse 1 beklædning. Er der særligt høje krav til overfladen eller skal pladerne monteres i konstruktion med særlige brandtekniske krav som BD30 eller BD60, kan der monteres to lag loft gips.

Hos BygMax fører vi et stort udvalg af gipsplader og andre byggeplader. Vi har altid lave priser og hurtig levering. For at få de bedste tilbud, tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du aldrig glip af en god handel.