Skotrende

Med den smarte Win skotrende ruller behøver du aldrig mere bekymre dig om utætte skotrender.  Skotrende rullen rulles blot ud på undertaget og sømmes fast. Hurtigt og nemt. Vælg imellem flere længer og farver, og om materialet skal være i aluminium eller zink.

Læs mere

Skotrende – Flotte Win skotrender i zink eller aluminium

Her hos BygMax finder du holdbare skotrender i både zink og aluminium. Disse to metaller er særligt populære til anvendelse af skotrender, fordi både aluminium og zink har lang holdbarhed, eftersom metallerne selv udvikler et beskyttende lag, der kan holde skotrenden stærk i flere årtier. Alu skotrenderne kan fås i de flotte farver sort, blank eller teglrød. i Se vores udvalg af produkter og find den helt rigtige skotrende til lige netop din tagløsning.

 

Hvad er en skotrende?

En skotrende er afløbsrenden imellem to tagflader, der mødes i et indadgående hjørne. Skotrendens funktion er at opsamle vand fra tagflader, når det regner, eller når sneen smelter om vinteren. Skotrenden kan være en sårbar del af huset, og det er er derfor vigtigt at vedligeholde den. Skotrender kan udføres i flere forskellige materialer som for eksempel bly, kobber, zink, aluminium eller tegl. Især til teglstenstage ser man oftest skotrender af tegl, eftersom skotrender i zink kan være mere iøjnefaldende, da den kan være mere glinsende.

 

Opbygning af skotrende

Skotrender af zink skal oplægges på et fast bræddeunderlag. Zink udvider sig, når det bliver varmt, så det er vigtigt, at skotrenden har plads til at udvide og sammentrække sig på brædderne. Zink skotrender bør derfor heller ikke fastmonteres direkte til underlaget med søm, men derimod fastgøres med zinkhafter, der sømmes fast til underlaget. Til dette bruges galvaniserede rørsøm, eftersom jernsøm vil reagere med zinket og fremskynde korrosion.

Skotrenden skal udføres med 28 mm brædder med not og fer og kan så lægges som en del af det faste undertag eller oven på spær. Ude på skotrendens sider påføres en trapezformet vandkantliste, der er nødvendig af to årsager. Den ene er, at den forhindrer vand i at komme ind under tagstenene, og den anden er til selve fastgørelsen af undertaget til skotrenden.

 

Win skotrende

Win skotrenden monteres lidt anderledes. Win skotrenden rulles ud på undertaget, hvor skotrenden knækker imod tagrenden. Derefter fjernes afdækningsfolien lige så snart skotrenden er sat op, eftersom sollys kan have en tendens til at brænde folien fast til skotrenden. Afslutningsvist monteres undertaget over Win skotrenden. Se eventuelt nedenstående video for en mere dybdegående guide til, hvordan du opsætter din skotrende.

 

 

Hvis din gamle skotrende skal renoveres, så kan Win skotrenden også bruges til dette. Først skal den gamle skotrende gøres rent, hvorefter du monterer tre baner butyl bånd på skotrenden. Win skotrenden monteres så ved at skubbe den op i den gamle skotrende nedefra. Tagpap skal derefter fastgøres i begge kanter. Skotrenden bør samles med et overlæg på mindst 200 mm, hvor man kan anvende blindfals eller butyl bånd. 

 

Skotrende – hvilket materiale skal jeg vælge?

Hos BygMax sælger vi skotrender i to forskellige materialer: aluminium og zink.

Zink skotrender er et populært valg til tagløsningen, fordi de danner et lag af patina, som er et basisk zinkkarbonat, der beskytter metallet og hjælper med at yde en ekstremt langvarig holdbarhed. Når man køber en ny zink skotrende, vil den være helt blank, og i takt med at overfladen på zinket reagerer på ilten i luften og danner et lag af patina, vil den skifte farve til en mere blågrå farve.

Aluminiummets kvaliteter ligger i dets fleksibilitet, vejrbestandighed og styrke. Det holder sin overflade smuk i mange år, og om man vælger blankt eller sort aluminium, så passer det bare rigtig godt til et tag med teglsten. Ligesom zink danner det også et lag af patina, der beskytter og holder metallet stærkt, men til forskel fra zink skifter det ikke farve. Hvis man skraber patinaen væk, måske fordi man gør alu skotrenden ren, dannes patina-laget igen.

Ved skotrender fremstillet af zink eller kobber bør man være opmærksom på, at ædle metaller har en langsommere nedbrydningstid end uædle metaller. Er der en blanding af materialer, kan de ædle metaller angribe de uædle metaller, så nedbrydningen forekommer endnu hurtigere. Derfor må en tagrende af zink ikke anvendes til et tag af kobber, og hvis den har et nedløbsrør af kobber, skal det isoleres med en blyforing, hvis røret holdes oppe af hængselstifter af jern.

 

Skotrende ruller i aluminium eller zink

Køb dine alu- og zink skotrender her hos BygMax! Vi har skotrender i både zink og aluminium, og alu skotrenden kan fås i sort, blank eller teglrød, så du kan få det helt rigtige designudtryk til dit tag.

Er du interesseret i flere spændende produkter? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her og hold dig opdateret på alle vores kampagner. BygMax – alt til dit byggeri!