Tagpap
Vi har et stort sortiment i tagpap og tilbehør dertil. Herunder finder tagpap kategorien med flere forskellige mærker og typer. Det betyder at uanset om du er gør det selv mand, eller professionel har vi en type der passer til behovet.
Tagpap
Tagpap har efter nogle år i 1970’erne og 80’erne igen vundet frem som et særdeles populært materiale til tagdækning af huse, carporte og haveskure. Tagpap har en lav pris og er nemt at lægge på, så det er ikke så mærkeligt at mange vælger netop tagpap, når der skal vælges tag. Udover en lav pris har tagpap også en lav vægt og derfor kan det lægges på tage, hvor den underliggende konstruktion ikke kan bære den høje vægt, som et tag af betontagsten eller tegltagsten har. Tagpap kan også anvendes på tagflader med en meget lav hældningsgrad, hvilket heller ikke er muligt med tegltage, skifertage eller eternittage, der typisk kræver taghældninger på minimum 15-30 grader.
Tidligere var kernen i tagpap lavet af gammeldags pap, hvilket er årsagen til at det stadig kaldes tagpap. Pap var dog ikke et specielt velegnet materiale til kernen i tagpap, da det optog fugt, hvis overfladen blev brudt. Derfor er tagpap i dag opbygget på en kerne af polyesterfibre, der udover at være fugtbestandigt også giver taget større styrke og holdbarhed end det gammeldags pap gjorde. Det er derfor kun i navnet, at der i dag er pap i tagpap.
Udenpå kernen af polyester er tagpap belagt med et lag af bitumen og kunstgummi, som typisk er en blanding af asfalt og syntetisk gummi. Ofte er der også pålagt et lag af stengranulat bestående af knust skifer. Dette lag er både med til at rullerne ikke så nemt klistrer sammen inden tagpappen rulles ud, men også at taget er mere skridfast.
Paptag - lav pris og let at arbejde med
Der findes i dag en lang række producenter af tagpap og også mange forskellige typer tagpap, der lægges i enten et eller to lag, alt hvilken pap, der anvendes og hvilken taghældning det lægges på. På saddeltage, hvor taget har en relativ stor hældningsgrad lægges tagpap ofte kun i 1 lag fra bund til top af taget. Ved flade tage lægger man dog ofte to lag tagpap, for at være helt sikker på at der ikke trænger vand gennem til underliggende konstruktion, hvor det kan volde stor skade. Tagpap har en levetid på op til 40 år, og ligger tagpappen stadig fast, når den trænger til udskiftning, kan man ofte blot lægge et nyt lag tagpap ovenpå det gamle.
Tagpap fås både som selvklæbende tagpap eller som pap, der skal svejses på med en gasbrænder. Lagene udlægges med 15 centimeters overlap og afsluttes med alu- eller zinkprofiler og papsøm langs tagfoden, vindskeder, tagryg og andre kanter af taget. Når taget efterfølgende udsættes for varme fra solen, taget klæbe yderligere sammen.
Hos BygMax får du en god pris på tagpap fra de førende producenter som Icopal, Isola, Phønix, Binné og Fragmat. Udover en god pris på tagpap, så har vi alt det du skal bruge af tilbehør, både tagkrydsfiner, tagbrønde, ovenlysvinduer, taghætter, klæber, asfalt samt alu- og zinkprofiler. Vi har ofte tilbud på tagpap i vores nyhedsbrev, som du kan abonnere på, hvis du vil være sikker på altid at få den bedste pris på tagpap og andre byggematerialer og værktøj.
Validate your login
Log ind
Opret ny konto