Icopal

Icopal tagpap er en kvalitetsrig tagløsning, der passer til næsten alle tage. Køb standard 2-lags tagpap eller enkeltlags løsninger med Icopal TopSafe. Hvis ikke du vil svejse dit tagpap, kan du få Icopal selvklæber under- og overpap, der gør monteringen nemmere og hurtigere. 

De smarte shingles i sort eller kulsort er super moderne og passer rigtig godt til den danske byggestil.

Læs mere

Icopal tagpap – Det stærke og fleksible tagpap

Icopal Entreprise er en del af BMI Group, der består af flere tagløsningsvirksomheder, hvori vi også finder andre store producenter, som Monier også er del af. Sammenlagt har BMI Group over 165 års erfaring og 9.600 medarbejdere fordelt i mere end 40 lande, hvilket gør BMI Group den største tagpap-producent i hele Europa. Med et Icopal tagpap er du altså godt på vej til et kvalitetsrigt og langtidsholdbart produkt. Icopal er så sikre på kvaliteten af deres produkter, at de tilbyder en 10 års garanti på deres tagpaps-produkter, hvilket har medvirket til, at Icopal tagpap har fået topkarakterer i en tilfredshedsundersøgelse blandt danskere.

Hos BygMax sælger vi Icopal underpap og overpap, shinglestagpap i syntanradonspærre og selvfølgelig også de rette tilbehørsprodukter. Vores mest populære produkt er Icopal top 500 P, men vi har også mange andre spændende Icopal tagpapper, som du finder her på siden.

 

Hvorfor vælge en Icopal tagpap-løsning?

Et Icopal tagpapstag er fordelagtigt på flere punkter: det er let og vindfast. Icopal tagpap fremstilles i baner, der svejses fast til bræddebeklædningen oven på tagspær eller krydsfinerplader. Før i tiden havde Icopal tagpap, som navnet indikerer, en kerne af pap, hvilket man længe er gået væk fra. I dag bruger man nemlig polyesterfibre, der gør tagpappen stærkere og mere holdbar. Omkring Icopal tagpap-kernen ligger et lag af bitumen (asfalt med syntetisk gummi), der hjælper med at gøre produktet blødere og nemmere at arbejde med, hvilket åbner op for alternative designudtryk. Icopal tagpap vejer også betydeligt mindre end teglsten, så konstruktionen behøver ikke at lige så stærk som tagkonstruktionen til teglsten. Den lette vægt gør det også nemmere at transportere og arbejde med tagpappet, så du skal bruge mindre energi på at bære de tunge teglsten op på taget.

Holdbarheden på et Icopal tagpap-tag kommer an på flere kriterier. Som for eksempel hvor mange lag, der er anvendt, kvaliteten af monteringen, fastgørelsesmetoden, taghældningen, vedligeholdelsen og hvor meget, man færdes på taget. Vedligeholdelsen vil ofte bestå i, at man én gang om året tjekker, om sit Icopal tagpap har mistet grebet, som så klistres fast igen. Ved god vedligeholdelse af et to-lags Icopal tagpap og med de rigtige forhold, er det slet ikke unormalt, at et Icopal tagpap-tag holder i 50 år.

Måske en af de bedste fordele ved Icopal tagpap er, at hvis du skal have monteret et nyt Icopal tagpap, behøver du slet ikke at tage det gamle ned, men kan blot montere det nye Icopal tagpap ovenpå det gamle. For at lære hvordan dette gøres, læs med længere nede på siden.

 

Hvad er forskellen på Icopal underpap og Icopal overpap?

Ligesom alt andet tagpap, så kræver Icopal tagpap også et fast underlag enten i form af krydsfiner, tagbrædder eller trædefast isolering. Icopal tagpap kan fås i enkelt- eller tolagsløsninger. To-lags tagpap er særligt egnet til tage med lave hældninger, eftersom det ekstra lag af Icopal tagpap hjælper med at holde både regn og slud ude. Enkeltlagsløsninger vil typisk være fra Icopal TopSafe-serien, og tolagsløsningerne vil altid bestå af et under- og overpap.

Som navnet indikerer, så fungerer Icopal underpaps-produkterne som underlaget for overpappen, som ofte skiller sig ud ved at have små skiffersten på overfladen, der hjælper med at beskytte den imod solens UV-stråler og korrosion fra vejret. Overpappen svejses som regel fast til underpappen, med mindre produktbeskrivelsen indikerer andet.

 

Hvad betyder ”Icopal top 400 p”?

Icopal tagpaps-produkternes navne kan se lidt forvirrende ud ved første øjekast, så lad os lige gennemgå deres betydninger.

Top og Base indikerer om produktet er en under- eller overpap. Base-modellerne er underpap, og top-modellerne er selvfølgelig overpap.

Bogstavet bagerst i produktnavnet indikerer, hvilket materiale Icopal tagpappen er fremstillet i. Som for eksempel står P’et i ”Icopal Top 500 P” for polyesterfilt. Hvad der er specielt for disse Icopal tagpap-produkter er, at de kan anvendes på taghældninger fra 1 til 90°. Med et Icopal tagpap af polyesterfilt får dit tagpap derfor en rigtig god trækstyrke og brudforlængelse, der gør at tagpappen bedre kan optage bevægelser, der kan komme fra undertaget. Polyesterfilten i Icopal tagpappen hverken rådner eller optager fugt, og med dens fantastiske perforationsmodstand har den også en god rivestyrke.

Ligeledes står PG i vores ”Icopal tagpap Base PG” for polyesterfilt/glasfilt, som er en kombination af både polyesterfilt og glassfilt. Her forenes polyesterfiltets styrkeegenskaber med glasfiltets brand- og temperaturstabilitetsegenskaber, og skaber et helt specielt Icopal tagpap. Glasfilt bruges kun til små huse.

Afslutningsvist har vi PA-modellen, der står for polyesterfilt/aluminium. ”Icopal tagpap Base PA” bruges, hvor der ønskes en dampbremsende membran med høj diffusionsmodstand.

Tallet i produktnavnet indikerer, hvor meget SBS-bitumen, der er i materialet. SBS står får styren-butadien-styren, og det er kort fortalt den type gummi, der giver Icopal tagpappen dens elastiske kvaliteter. Icopal tagpap 400 er modificeret asfalt med 3-5% SBS, og Icopal tagpap 500 er polymerasfalt med 12-13%. Den ekstra mængde SBS i 500-serien gør Icopal tagpappen ekstra robust og bøjelig, og tagpappen bliver mindre modtagelig for kuldepåvirkninger.

Nogle af vores Icopal tagpapper har ”50” i produktnavnet, som fx vores ”Icopal tagpap Base 450 P” og ”Icopal tagpap Base 550 P”. Disse produkter har powertherm-striber med svejsekant. Disse produkters bitumen er ekstra klæbende, og det gør monteringen nemmere, hurtigere og giver endda et bedre visuelt resultat.

 

Icopal TopSafe – Det nemme enkeltlags-tagpap

Icopal TopSafe er en enkeltlags-tagpap, der kan monteres på både nye og eksisterende tage. Icopal TopSafe skal ikke svejses, men derimod sømmes direkte fast til underlaget, og så er den nem at montere, eftersom der kun er ét lag tagpap. Ligesom de andre Icopal overpapsprodukter er overfladen bestrøet med stengranulat, der giver et rigtigt flot designudtryk. Icopal TopSafe kan monteres på brædder, krydsfiner/OSB og gammel tagpap.

Icopal TopSafe er sømfast, har stor styrke og udmærket perforationsmodstand, der kan optage mindre bevægelser. SBS-bitumenen i Icopal TopSafen giver tagpappen en rigtig god og vedvarende kuldefleksibilitet, der også hjælper imod kuldeknæk og giver Icopal TopSafe en længere levetid.

Den ideelle temperatur til monteringen af Icopal TopSafe er 10° C, men den kan stadig anvendes helt ned til 5° C – dette anbefaler vi dog ikke. Icopal tilbyder en garanti på 10 år på deres Icopal TopSafe.

 

Icopal tagpap monteringsvejledning til Icopal TopSafe

Måden, du skal gribe monteringen af dit tagpap an, kan afhænge af situation, du står i. Lad os derfor først starte med at gennemgå, hvordan du monterer et Icopal tagpap oven på et eksisterende tagpap-tag. Inden du begynder monteringen, er det vigtigt, at det gamle tagpap er rent og jævnt, og at det ingen revner eller buler har.

Til monteringen af Icopal tagpap skal du bruge følgende materialer:

  • Icopal TopSafe
  • Aluminiumsprofiler
  • Trekantlister
  • Tagpapsøm
  • Tagkit
  • Fugepistol
  • Relevant arbejdsudstyr (arbejdshandsker, skridsikre arbejdssko, hammer, kniv

 

Til at montere Icopal TopSafe oven på et gammelt tagpap gør du følgende:

  • Når du har rengjort det gamle tagpap, og der er buler og revner, skal de fjernes og repareres. Dampbuler skærer du op som en lille pizza, og under bulen tilsætter du et lag tagkit, der skal tørre i 30 minutter. Derefter bukker du ”pizzastykkerne” ned på tagkittet og træder godt på det, indtil den ikke åbner sig igen.
  • Til at reparere revner i det gamle Icopal tagpap sømmer du blot begge sider fast med galvaniserede tagpapsøm – tagkit er ikke nødvendigt.
  • Efter dit Icopal tagpap er pænt repareret, monterer du en trekantliste langs vindskeden og aluprofiler langs tagrenderne.
  • Rul den første bane af Icopal tagpap ned fra tagryggen og ned til tagrenden. Vær opmærksom på, at klæbekantens bagside skal ligge helt oppe på overkanten af trekantlisten. På tagryggen skal Icopal tagpap-rullen monteres med en krydssømning på cirka 6 cm, og ved tagfoden fastgøres den med to striber tagklæber og krydssømning ved trekantlisten. Ved næste rulle gentages fremgangsmåden, med den undtagelse at overlægsfolien på den første bane fjernes og krydssømmes i overlægskanten. Den næste bane rulles så ud, imens du fjerner bagsidefolien på dit Icopal tagpap. Afslut med at træde overlægget til.
  • Når du når til tværsamlingerne, tilføjer du tre striber tagklæber og krydssømmer den nederste Icopal tagpaps bane med et overlæg på 15 cm. Det samme gør du ved sternen: lav et overlæg på 10 cm og påfør tre striber tagklæber.
  • Ved den sidste bane Icopal TopSafe tager du bagsidefolien af, imens du ruller en strimmel tagpap ud ovenpå. Tryk Icopal TopSafe-strimlen ned, søm strimlen fast på vindskeden og montér slutteligt en alukapsel.
  • Afslutningsvist påføres to striber tagklæber på tagryggen, hvor en strimmel Icopal TopSafe monteres.

 

Icopal tagpap monteringsvejledning – Icopal 500p

Fremgangsmåden til svejst Icopal tagpap ligner meget ovenstående vejledning, der er dog enkelte afvigelser. Alt Icopal tagpap, der skal svejses, kommer udelukkende i 2-lags-produkter.

Start med at påføre Icopal asfaltgrunder på krydsfinerpladerne. Når grunderen er tørret, lægger du din første bane Icopal underpap ud langs sternbrættet, så det dækker trekantlisten. Kun halvdelen af Icopal underpappen rulles ud, så banen nemmere rettes til. Rul den derefter et par meter tilbage og svejs den fast, uden at Icopal underpappen forskubbes. Vær opmærksom på, at striberne på Icopal underpappen skal smeltes, men ikke må gøres flydende.

Herefter ruller du Icopal tagpappen ud, samtidigt med at du svejser den fast. Når Icopal overpappen svejses, rettes gasflammen der på, hvor underlaget og rullen mødes. Hold dog ikke flammen for længe på det samme sted. Der bør kun dannes en flydende, lille bølge af asfalt foran rullen, og en smule langs kanten af banen. 

For en mere visuel Icopal tagpap monteringsvejledning, følg linket her nedenunder:

 

 

Køb Icopal tagpap hos BygMax

Her hos BygMax får du de bedste Icopal tagpap priser. Vi har et stort udvalg af Icopal tagpap-produkter i både størrelser og typer. Om du så skal bruge Icopal Top eller Base, TopSafe, selvklæber, med eller uden svejsestriber, så har vi det lige her på siden. Hos BygMax sælger vi også Icopals egne tilbehørsprodukter til deres tagpap, så du er sikker på, at tilbehøret passer til dine Icopal tagpap-produkter. Vi sælger nemlig papsømrygningsudluftningerflextagbrønde og ventilationshætter.