Fodlister

Herunder finder du glatte fodlister og almue fodlister i hvid og ubehandlet. 
Vælg længder fra 3,6 meter til 4,45 meter.

pr. side

1 Varer

Faldende orden
  1. Fodliste fyr 15x91x4450 mm, hvidmalet (kun Sjælland)
    Lev. omk. tillægges
    Din pris 219,00 DKK
pr. side

1 Varer

Faldende orden

Fodlister

Fodlister har både en æstetisk og dekorativ funktion, men også en meget mere lavpraktisk funktion. Når man monterer gulve, så er det svært, for ikke at sige umuligt, at skære alle gulvbrædder så kanten langs væggen bliver lige. Desuden skal de fleste gulve kunne give sig i længde og bredderetningen, så det er en god idé at have lidt luft mellem gulv og væg. Det ser bare ikke så pænt ud! Derfor bruges fodlister til at skjule mellemrummet mellem gulvet og væggen, så der bliver en helt skarp og flot overgang, uden at det går ud over gulvets evne til at arbejde.

 

Glatte eller almue fodlister i hvid eller ubehandlet træ

Tidligere blev fodlister fremstillet af snedkere, og der var stor variation i både størrelse og udformning på fodlisterne. I dag er fremstillingen af fodlister automatiseret, og udover specialfremstillede fodlister, findes der 2 typer fodlister.

Den ene er en enkel og glat liste, mens den anden har en dekorativ profil i toppen. De glatte fodlister har ikke nogen særlig betegnelse og kaldes blot for glatte fodlister. Den anden type derimod, kaldes for almue fodlister.

Almuelister fås også som indfatninger, og har deres navn fra ordet ”almue”, der er et gammelt ord, som hentyder til det almindelige folk eller det jævne folk. Almue fodlister var tidligere en enkel fodliste i modsætning til de ofte mere dekorative og bombastiske fodlister hos herskabet. I dag er den nærmest omvendt og almuelister og indfatninger er den mest dekorative af de to typer – dog uden at være bombastisk på nogen måde.

Almue fodlister og glatte lister tilhører samtidig hver sin tidsperiode og arkitektur. Almuelisterne hører til den klassiske stil og passer i bondehuse og murermestervillaer, mens de glatte fodlister kom frem sammen med funkisvillaerne og parcelhusene fra 1950 og 1960’erne.

Glatte fodlister og almue fodlister fås i hvid eller ubehandlet træ. Det kan virke overraskende, at almue fodlister i hvid er billigere end ubehandlede almuelister, men det skyldes måden de er fremstillet på. Ubehandlede almuelister er fremstillet i ét langt stykke træ, mens almue fodlister i hvid er fremstillet er flere kortere stykker træ, som er sat sammen til længere fodlister. Træet i de ubehandlede fodlister skal altså være finere, da det jo kan ses, og det koster derfor mere.

 

Billige fodlister på BygMax.dk

Hos BygMax finder du tusindvis af billige byggematerialer, herunder et stort udvalg af trælister som almuelister og andre fodlister. Vi har alt til dit byggeri og leverer dine varer til din adresse inden for få dage. Så lad traileren stå, spring køen i byggemarkedet over og bestil dine fodlister og andre byggematerialer her på BygMax i dag.