Om BygMax - Lær os at kende

Om BygMax - Lær os at kende

BygMax er dit online byggemarked med alt inden for kvalitetsbyggematerialer, byggemarkedsvarer, hus og have og VVS og el artikler leveret direkte til din dør. Gør som mange andre tilfredse kunder allerede har gjort gennem mere end 21 år - køb hos BygMax, så får du råd til mere.

Mød vores medarbejdere

Mød nogle af vores stolte medarbejdere. Vi er altid kun et opkald væk og klar til at hjælpe dig.

profilbild-par-removebg-preview3

Pär Mosegaard

Direktør 

mark-koch_1

Mark Koch

Webudvikler / salg / kundeservice

Rasmus_om_os

Rasmus Vejrup

Salg / kundeservice

kambiz-jamshidi

Kambiz Jamshidi

Frontend Developer

martin-larsen

Martin C. Larsen

Salg / kundeservice

karsten_om_os3

Karsten R. Petersen

Web content koordinator / kundeservice

christoffer-jepsen

Christoffer K. Jepsen

Bogholderi

Marco_om_os

Marco Thorøe Schönhoff

Kundeservice

Sådan startede BygMax

Sådan startede BygMax

BygMax er en sammenskrivning af BYGgeMAterialeXperten, og er en 100 % dansk iværksættervirksomhed, der har leveret byggematerialer til hele Danmark siden opstarten i marts 2002. BygMax var den første virksomhed på det danske marked, som gjorde det muligt for danskerne at gå på nettet og købe byggematerialer, hvilket man dengang ellers kun kunne købe i de lokale byggemarkeder.

Idéen bag forretningen var egentlig meget simpel: Det skulle ikke være så dyrt at købe byggematerialer og det skulle være muligt at gøre det hjemmefra på alle tider af døgnet, uden at man skulle bruge transporttid på at køre ned i den lokale tømmerhandel eller byggemarked med en trailer, som både skal fyldes og tømmes.

Med en computer, en fax og en fastnettelefon gik arbejdet så i gang med at opbygge en webshop, hvor man kunne købe de samme byggematerialer som i de traditionelle byggemarkeder – bare billigere. Både leverandører og de traditionelle byggemarkeder trak lidt på smilebåndet af de store ambitioner om at digitalisere byggemarkedsbranchen.

Gennem årene er der kommet mange flere varegrupper til samt flere shops.

Fra stuen til aktieselskab til en del af Byggmax Group AB

Hvad der begyndte hjemme i stuen i den lille by Skodborg, er nu blevet en betydelig spiller på det danske marked for byggematerialer, VVS og el med over 130.000 varer på shoppen.

BygMax overgik i 2015 fra at være en privatejet virksomhed til at være et aktieselskab, der drives af Flemming og Susanne Elgaard, med en dygtig stab af medarbejdere. I 2017 blev de 400 m2 kontorer i Skodborg udvidet med yderligere 200 m2 kontor på gågaden i Aarhus.

Den sidste vinterdag i 2022 blev BygMax A/S solgt til svenske Byggmax Group AB som er en stærk spiller på salg af byggematerialer i hele Norden.

 

Alle kan handle hos BygMax.dk

Alle kan handle på BygMax.dk, den private, gør-det-selv, håndværkeren, det offentlige og den professionelle og uagtet om du bor i København, Padborg, Viborg eller Skagen. Vores tilfredse kunder befinder sig over hele landet, og vi leverer selvfølgelig byggematerialer, VVS , el-artikler, maling og værktøj over hele landet hver dag lige til din indkørsel/postkasse.

BygMax er 100% online. For at sikre de laveste priser på vores varesortiment har vi ikke noget lager, men leverer direkte fra vores leverandørers lagre.

Du kan altid ringe til os på hverdage mellem 8.00-16.30 (fredag til 15.30), hvis du har spørgsmål. Her møder du faguddannet personale med mange års erfaring inden for salg af byggematerialer, og som sætter en ære i at hjælpe dig med dit køb. Du kan naturligvis både chatte med os eller sende os en mail. Vores mål er en kundeservice, som du har lyst til at vende tilbage til - vi tror på, at med ærlighed kommer man længst.

Du kan følge med i de gode tilbud på vores Facebook side eller ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Husk også at tilmelde dig vores Klub BygMax og optjen point for hvert køb.

Gå aldrig glip af et godt tilbud

Det har altid været visionen hos BygMax at gøre det så billigt og nemt at købe byggematerialer online, og selv om vores priser altid er helt i bund, så arbejder vi hele tiden på at gøre det endnu billigere. Derfor har vi løbende en masse gode tilbud, som du kan følge med i på flere måder.

Gør som mere end 20.000 andre...

Følg med på vores nyhedsbrev, hvor vi hver uge vil forsyne dig med vores ugentlige hammerslag, aktuelle kampagner, tips og gode råd til dine byggeprojekter.