Drænrør og fittings

Hos BygMax finder du alt til udførelse af dræn. VI har et stort udvalg af drænrør med filt, uden filt samt alle typer fiitings, du har brug for til opgaven.

Hvad kan man gøre ved en kold og fugtig kælder?

Mange ældre huse med kælder har problemer med fugt i kældervægge og gulv. Især ved højtstående grundvand eller hvis jorden omkring huset har et stort indhold af ler, kan der ved store regnskyl opstå et stort vandtryk på ydersiden af kældervæggene, da vandet ikke synker ned i den lerfyldige jord.

Der findes mange produkter til isolering af indvendige kældervægge, både vandtætte mørtler og diffusionsåbne isoleringsplader, men ofte er det blot en behandling af symptomerne på fugten, som man får med disse produkter. Det underliggende problem er vandtrykket mod kælderens ydervægge, og det løses kun med nedlægning af drænrør, som leder vandet væk fra murene. Drænrør nedlagt langs husets ydervægge kaldes også omfangsdræn.

Omfangsdræn med drænrør kan udføres på flere måder, men det grundlæggende princip er det samme. Langs den del af huset, hvor der opleves problemer med fugt i kælder eller sokkel, graves der en rende til drænrøret. Der kan være grænser for, hvor dybt eller tæt på huset du kan grave, og det kan være nødvendigt kun at grave mindre dele ud ad gangen for at undgå sætningsskader på huset.

Dybden som drænrøret lægges ned er individuel og kommer an på flere ting. Drænrøret må ikke ligge for højt, da det så ikke dræner den nederste del af væggen eller soklen. Omvendt må det heller ikke ligge for dybt under fundamentet, da det så vil dræne al vandet under huset med risiko for sætningsskader.

Drænrør lægges ned i et lag små sten på 16-22 mm. Stenene give god gennemstrømning omkring drænrøret, så vandet hurtig løber ind i røret og væk, hvorefter nyt vand fra jorden omkring vil løbe til.

Herefter dækkes stenlag og drønrør med filt eller fiberdug, for at forhindre at sand, jord og planterødder trænger ned i drænrøret, da det på sigt kan blokere drænrøret, der så ikke vil lede vandet væk.

Drænrøret kan enten tilsluttes regnvandskloak eller en regnvandsfaskine, der nedgraves i et lavereliggende sted i haven, væk fra huset. Faskinen kan optage store mængder vand, f.eks. fra et skybrud, og lader langsomt vandet sive ud i jorden i takt med, at det kan løbe væk.

Når der alligevel skal graves ud langs husets sokkel eller kældervægge, vælger mange samtidig at isolere væggene. Det gøres ved at der monteres drænplader med filt udenpå soklen eller væggen, så de er placeret mellem huset og drænrøret. Drænpladerne afsluttes med en vandnæse på toppen, der sørger for at der ikke løber vand ned mellem drænpladerne og huset, men at det ledes ud over dem og ned til drænrøret.

Nedlægning af omfangsdræn er et stort arbejde, der kræver, at man ved hvad man laver. Men det er også den mest effektive løsning på problemer med fugt i kældervægge og sokler. Med et omfangsdræn og isolering af kældervæggen, får man en langtidsholdbar løsning, der giver en varm og tør kælder, som er meget mere brugbar. Derfor kan det var et stort arbejde, som er tiden og investeringen værd i forhold til andre lettere, men mindre effektive løsninger.

Køb alt til dit byggeri hos BygMax.