Plastmo Plast Tagrender

Plastmo plast tagrender er produceret af genanvendelig blyfri hård polyvinylklorid, der ikke indeholder nogen form for blødgørere.
Plast tagrender kan bruges til alle tagkonstruktioner.
Samlinger limes med Plastmo lim som går i forbindelse med plast tagrenden, der gør limsamlingen ekstra stærk og stabil.
Plast tagrender tåler ekstremt lave temperaturer og store is- og snebelastninger uden risiko for frostsprængninger. Plasttagrender påvirkes heller ikke af luftforurening eller saltholdig luft.
Plastmo yder 25 års garanti på plast tagrender mod fabrikations- og materialefejl med lækage til følge.
Vælg herunder mellem nr. 10,11 eller 12 og farverne hvid, grå, grafit og brun
Nr. 10 = 102mm
Nr. 11 = 120mm
Nr. 12 = 144mm 
Se montering- og renoveringsvideoen nederst på siden.
Brug tagrende beregneren fra Plastmo for at få en samlet materialeliste 

Vigtig information omkring Plastmo tagrender

Plastmo tagrendeberegner

Plastmo tagrender - tagrender i plast af høj kvalitet

Plastmo blev grundlagt i Danmark i 1958 og har derfor udviklet og produceret plast tagrender i mere end 70 år. I dag producerer virksomheden både plast, zink, stål og kobber tagrender på sine to faciliteter i Danmark og Norge. Med Plastmo tagrender får du derfor et gennemtestet produkt i høj kvalitet. Både tagrender, rendejern og nedløbsrør er udført i plast og det giver minimum vedligehold og ingen problemer med rust, som typisk ses ved lakerede rendejern i metal.

Plast tagrender fra Plastmo er udført i blyfri genanvendelig plast, der ikke er tilsat blødgørende stoffer eller tungmetaller, og derfor ikke udleder stoffer, der er skadelige for miljøet, sammen med regnvandet. Plastmo er også med i WUPPI ordningen, der er branchens fælles initiativ til indsamling og genanvendelse af PVC, der ellers ville være endt som byggeaffald. Så når du ser containeren med PVC på din lokale genbrugsstation, så kan det være indholdet deri bliver genbrugt af Plastmo til kvalitetstagrender.

 

Montering af tagrender i plast

Plastmos tagrender i plast er utrolig nemme at montere. Tagrenderne kan skæres til med en fintandet sav og monteres i rendejernene med et enkelt klik. Derfor behøver du ikke bruge professionelle håndværkere til opgaven, men kan selv klare montering på en weekend.

I denne video kan du se hvordan Plastmo tagrenderne monteres:

 

Billige tagrender i plast fra Plastmo

Hos BygMax finder du Plastmo tagrender til faste lave priser i farverne hvid, grå, grafit, brun og sort og i tre forskellige størrelser. Så er du sikker på at kunne finde en tagrende, der både passer til dit hus og det udseende du ønsker, og som også kan følge med de stigende mængder regn, som dit tag udsættes for. Plastmo yder 25 års garanti på deres plast tagrender. Det er din garanti for et langtidsholdbart produkt, så du har velfungerende tagrender i mange år fremover.

Du kan nemt beregne alt du skal bruge til dit tag med Plastmos tagberegner, som giver dig en samlet materialeliste til udskiftning og montering af nye Plastmo tagrender.

Plastmo tagrendeberegner

Det eneste du så skal gøre er, at huske at rense dine tagrender en gang om året eller mere, alt efter hvor mange træer der findes omkring huset, og som taber blade og grene på huset og i tagrenderne. Er tagrenderne stoppede eller beskadiget, kan vand, som ellers skulle være løbet i brønden, give skader på dit hus i form af svamp og råd, frostsprængninger eller opfugtning af kældervægge.

Det er især en god idé at gennemgå dine tagrender om efteråret, så du er sikret inden de store regnskyl og snemængder falder over dit hus i vinterhalvåret. Til gennemgangen af dine plast tagrender skal du bruge en skridsikker stige og en tagrenderenser. Når du skal stille stigen op af huset, vil den ofte skulle hvile på tagrenden, så stil stigen op af renden ved rendejernene, så tagrender bøjer mindst muligt og ikke risikerer at knække. Du kan også lægge et bræt eller en knæpude mellem tagrender og stien, så vægten fordeles mere ud over tagrenden. Brug så tagrenderenseren eller alternativt hænderne til at rense tagrenden for mos, blade og andet. Brug vand og en stiv børste til fastgroet skidt. Skyl herefter tagrenderne med vand.

Se mere udstyr til rens og reparation af dine tagrender her.