Strandmørtel

Strandmørtel i bigbags, 15 liters sække eller løst aflæsset.
Strandmørtel 7,7 % eller 9 % 
Strandmørtel anvendes som fuge- og pudsemørtel.

Læs mere
pr. side

3 Varer

Faldende orden
  1. Wewers strandmørtel 9% bigbag 500 ltr (kun Sjælland)Wewers strandmørtel 9% bigbag 500 ltr (kun Sjælland)
    Wewers strandmørtel 9% bigbag 500 ltr (kun Sjælland)
    Lev. omk. tillægges
    Din pris/stk 929,00 DKK
  2. Wewers 9 % strandmørtel 15 ltr poser, 0-2 mm (kun Sjælland)Wewers 9 % strandmørtel 15 ltr poser, 0-2 mm (kun Sjælland)
    Wewers 9 % strandmørtel 15 ltr poser, 0-2 mm (kun Sjælland)
    Lev. omk. tillægges
    Din pris/ps 43,00 DKK
  3. Strandmørtel 7,7% i big bag à 500 ltr, 0-2 mmStrandmørtel 7,7% i big bag à 500 ltr, 0-2 mm
    Strandmørtel 7,7% i big bag à 500 ltr, 0-2 mm
    Lev. omk. tillægges
    Din pris/stk 1.610,00 DKK
pr. side

3 Varer

Faldende orden

Strandmørtel i pose og bigbag

Her hos BygMax finder du strandmørtel 7,7 % i både poser af 15 liter og i big bags på 500 liter samt strandmørtel med 6,6% eller 9,0% kalk til fremstilling af særlige receptmørtler. Skal du bruge strandmørtel med særligt kalkindhold på 6,6 % eller 9 % eller i store mængder, så er det også muligt at få leveret større mængder løst aflæsset. Dette gælder dog kun på Sjælland.

Strandmørtel er en finkornet og lys grå mørtel med et kalkindhold på 7,7 %. Det finkornede, vaskede sand og lysegrå farve adskiller strandmørtel fra bakkemørtel, der er grovere og mere brunlig. Strandmørtel bruges primært til puds, tyndpuds, filtsning og vandskuring, fugning mellem mursten og omkring vinduer og døre. Den kan også anvendes til blanding af receptmørtler, hvor der ønskes et højere kalkindhold. Det høje kalkindhold og finkornede sand giver en cremet og fedtet mørtel, når det blandes med cement. Det gør strandmørtel nemt at arbejde med, og derfor vælger mange også at bruge den til tykkere pudslag, hvor man tidligere har brugt bakkemørtler. Her skal man dog være opmærksom på, at der ved tykke pudslag på over 1 centimer i strandmørtel er en risiko for svindrevner under tørringen.

Til mindre reparationer og fugeopgaver er det oplagt at købe strandmørtel 7,7 % i sække. Sækkene kan røres op i mindre portioner, og de uåbnede sække tørrer ikke ud (de skal dog opbevares køligt og i skygge). Til større opgaver er det dog lettere og mere økonomisk at købe strandmørtel i big bags. Strandmørtel kan blandes i en blandemaskine ved større mængder eller med et piskeris/røreværk, når man blander enkelte spande eller mindre baljer ad gangen. 

Strandmørtel til puds, filtsning, vandskuring eller fugning blandet almindeligvis i forholdet 1 del cement til 10 dele 7,7 % strandmørtel. Der tilsættes vand, så mørtlens konsistens er tilpasset det arbejde, som den skal bruges til. Ved fugning skal blandingen være relativt tør, men dog stadig blød. Til pudsning skal blandingen være blødere og have konsistens som en fed creme, der dog ikke må være så vandet, at den løber. Til vandskuring og filtsning blandes strandmørtlen mere tyndt op og skal være flydende, men stadig fed i konsistensen. Ved vandskuring og filtsning er murværket, som mørtlen skal påføres, medbestemmende for, hvor tyndt den skal blandes op. Er murværket meget glat, uden store huller og med fyldte fuger, så kan mørtlen blandes tyndere og lettere trækkes på i et tyndt lag. Er murværket mere groft og/eller med tilbagelagte fuger, så bør mørtlen blandes lidt tykkere, da en tykkere mørtel er bedre egnet til at udfylde huller og fuger.

Strandmørtel er grundet det høje kalkindhold en stærkt basisk blanding, hvilket kan have en ætsende virkning ligesom syre. Derfor bør du bruge handsker under arbejdet med strandmørtel, især når det drejer sig om vandskuring eller filtsning. Under blanding af mørtlen samt ved arbejde, hvor der er risiko for stænk eller sprøjt med mørtel, bør du også bruge briller, da strandmørtel kan forårsage øjenskader. Skulle uheldet alligevel være ude, og du får mørtel i øjet, så skal øjet skylles i flere minutter med koldt vand. Det kan være en god idé at have en øjenskyllestation, hvis du arbejder meget med mørtel.

Køb strandmørtel og alt i byggematerialer og murerværktøj hos BygMax. Her finder du et stort udvalg, får faste lave priser og hurtigt leveret til din adresse.